Mærkedage i Gentofte 2021

1346 - for 675 år siden

Stednavnet Vangede nævnes første gang

Navnet Vangede bliver nævnt første gang i et dokument fra 1346. Vangede bliver kaldt for Wangwethæ i 1346, men stednavneforskere fortæller, at landsbyen må være opstået mellem år 700 og 900. Vi møder navnet Wangwethæ i forbindelse med overdragelsen af fire gårde i Vangede fra en Niels Eriksen til Linde til en Niels Manderup til Svanholm Gods. I det ældste Vangede lå gårdene på hver sin side af landsbygaden (nuværende Vangede Bygade). Mod syd åbnede landsbygaden sig til en pladsdannelse, hvor gadekæret lå. Det var i den lavning, hvor Snogegårdsvej og Ved Bommen mødes på Bygaden. Ved Vangedes udskiftning var der 15 gårde, disse fik først deres navne ved udflytningen, der fandt sted i sidste halvdel af 1700-tallet. De sydligste af disse blev senere delt i halvgårde.

Udsnit af kort fra 1750. Københavns Stadsarkiv

 

1671 – for 350 år siden

Ibstrup Slot ændrer navn til Jægersborg Slot

Frederik III (konge 1648-1670) brugte ikke Ibstrup Slot ret meget efter svenskekrigene 1657-1660. Hans søn Christian V (konge 1670-1699) var meget optaget af jagtens glæder. Han havde som kronprins besøgt det franske hof, og der havde han lært om parforce-jagten, hvor man drev jagt ved at udtrætte vildtet og derefter dræbe det med en kniv (en hirchfænger). Året efter sin tronbestigelse ændrede han slottets navn til det mere velklingende Jægersborg. Det har slottet og lokaliteten heddet siden dengang.

Navnet Jægersborg knytter sig i vore dage til plejehjemmet Jægersborghave, der ligger tæt på slottets fundamenter, ligesom kasernen hed Jægersborg kaserne. S-banestationen fra 1936 skulle egentlig have heddet Ørnegårdsvej, men kom til at hedde Jægersborg Station og kvarteret med bibliotek og kirke bærer navnet Jægersborg. Mange lokale veje hedder noget med Jæger, mens den vigtige vej til det nuværende Charlottenlund bærer navnet Jægersborg Allé, og vejen til Lyngby hedder Jægersborgvej. Skovene nord for Gentofte hedder Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn. Det var en vidtrækkende beslutning der blev taget for 350 år siden, den trækker stadig spor op til nutiden. I dag er der kun de underjordiske gange bevaret af slottet, men grundplanen er afmærket i græsset foran plejehjemmet.

Under Jægersborghave plejehjem findes stadig gange fra slottets tid

 

1721 – for 300 år siden

Fasangården

Frederik III (konge 1648-1670) lod indrette en fasaneri i 1660 i Brødskoven nord for Gentofte landsby. Fasanmesteren hed Johan Gusbrecht, og han boede i den såkaldte Fasangård i skoven. Senere udviklede stedet sig til at blive et traktørsted, som blev legaliseret i 1721. Selve fasaneriet blev nedlagt i 1724. Den pietistiske kong Christian VI (konge 1730-1746) nedlagde traktørstedet i 1734 og overlod bygningen til Johan Ludvig Holstein. Han lod bygningerne restaurere af Thurah og i 1736 kunne Holstein flytte ind i en mere statelig, trefløjet bygning.

I 1740 købte Holstein Ledreborg, og hans interesse for Fasangården blev mindre. Det benyttede Johan Harvig Ernst Bernstorff sig af, efter han var blevet kaldt tilbage til Danmark fra Paris for at blive udenrigsminister. Han overtog Fasangården i 1753 og omdøbte den til Bernstorff, men han lod på Frederik V´s (konge 1746-1766) opfordring det nuværende Bernstorff Slot opføre og flyttede fra Fasangården i 1765. Den videre skæbne for Fasangården kendes ikke, men man mener, at den har ligget omkring det sted, hvor Avlsgården ligger i dag.

Udsnit af kort fra 1750. Københavns Stadsarkiv. Nord er til højre.

 

Danmarks første rytterskole i Gentofte

Fredrik IV (konge 1699-1730) var født i 1671. På sin 50-års fødselsdag tog den enevældige konge, efter sine rådgiveres idé den beslutning, at der skulle bygges skoler for almuen rundt omkring i riget. Her fandtes der 12 rytterdistrikter, som kongen formelt var ejer af. Disse ryttere blev nu kaserneret, og som prototype på en skole byggedes en såkaldt rytterskole i den sydlige ende af Gentofte landsby. Denne mønsterskole blev i de følgende år kopieret, og der rejste sig i alt 240 skoler i de tidligere rytterdistrikter, nemlig 20 i hvert distrikt.

Plantegning af en rytterskole

Rytterskolerne var femfags bygninger med en central dør. De var bygget af mursten og havde tegltag. Den vestlige del var lærerbolig, mens den østlige var skolestue og stald, det var nok fævarmen, der gjorde, at man valgte denne løsning. Da børnetallet steg, inddrog man mange steder stalden til skolestue.

Over indgangsdøren var der på alle skoler en sandstenstavle med en latinsk og en dansk indskrift, hvor majestæten lovpriser sig selv. Forholdene på den gamle Gjentofte skole blev trods udvidelserfor små. Rytterskoletavlen i Gentofte blev ved flytningen i 1905 overført til den nye årgangsdelte skole på Skolevej og i 1944 til den store aulaskole på Baunegårdsvej. Navnet Gentofte skole (uden J) blev bevaret på de nye skoler, selv om skoledirektionen i 1944 ønskede navnet ændret til Baunegårdsskolen. De gamle skolebygninger på Gentofte Torv blev desværre nedrevet i 1905, da Gentoftegade blev ført igennem til Kildegårds Plads. Mange af de gamle rytterskoler findes i det gamle Københavns Amt, men for 115 år siden var der ingen veneration overfor gamle bygninger.

 

1771– for 250 år siden

Johannes Ewald

I en kort periode i 1771 opholdt digteren Johannes Ewald sig på Rygård i Hellerup. Han var reconvalescent på grund af sit svigtende helbred. På Rygård var han Torkel Badens gæst. Torkel Baden havde spillet en afgørende rolle i ”den Bernstorffske indretning”, der betød væsentlige reformer for bønderne i Gentofte. Som belønning for sin indsats, fik Baden en af gårdene i Gentofte. Gården blev udflyttet til Bernstorffsvej og kaldt Rygård efter beliggenheden tæt ved Ryvangen. Året før havde Johannes Ewald skrevet et hyldestdigt til Bernstorff, ”Philet”, og det var efter sigende, mens han sad på den imponerende bronzealderhøj Ellebakken, på Ewaldsbakken.

Den oprindelige Rygård i Gentofte landsby

 

Den udflyttede Rygård omkring 1900

 

1871 – for 150 år siden

Post i Klampenborg

Det store antal sommergæster, der strømmede til Klampenborg fra midten af 1800-tallet, betød, at der hurtigt opstod et behov for postbesørgelse. Det begyndte som et brevsamlingssted på stationen, men i 1871 blev Klampenborgs brevsamlingssted opgraderet til at være et egentligt postekspeditionssted. Man havde herfra to daglige ombæringer og en telegrafstation. Postmængderne blev ved at stige, og i 1933 ekspederede man 267.000 afgående og 551.000 ankommende breve, foruden pakker, aviser og telegrammer.

 

Hvidøre skole nedlægges

Sognets anden rytterskole lå yderst på Hvidørepynten med en smuk udsigt over Øresund. Den var helt magen til Gjentofte Skole i sognets hovedby, men den var opført nogle år senere. Eleverne kom fra landsbyen Ordrup og fiskerlejerne Skovshoved og Tårbæk. Hvidøre Skole sprængte ligesom Gjentofte skole sine rammer op gennem 1800-tallet, idet børnetallet var omkring 70 elever. Man byggede to nye skoler i Ordrup (på Kirkevej) og i Skovshoved (på Teglgårdsvej). Rytterskoletavlen blev flyttet med til Skovshoved, hvor den hænger i den ene pavillon mod Korsgårdsvej.

Model af Hvidøre skole

 

1896 – for 125 år siden

Gentofte vejviser

I 1896 var der cirka 10.000 indbyggere i Gentofte kommune, så der var et behov for at finde frem til andre mennesker, da man nu ikke kunne regne med, at alle kendte alle. Resultatet var en vejviser, der dækkede ”Gjentofte-Ordrup” og ”Lyngby” kommuner. Vejviseren beklager i forordet, at der mangler husnumre, da dette endnu ikke er påbudt. I førsteudgaven er heller ikke et kort over kommunen, men dette, lover man, bliver ændret. Vejviseren indeholder, ud over en række annoncer, er realregister, et husregister, et personregister og et fagregister.

 

Gentofte kommunal- og grundejerforening

Den 5. februar 1896 blev Gjentofte Grundejer- og borgerlige Forening stiftet. Baggrunden var den strid der havde været mellem villaejerne og ”hartkornet”, dvs. gårdejerne. Gentofte var blevet delt op i to, hvor skellet oprindelig gik langs Bernstorffsvej (som et kuriosum kan nævnes, at det kun var tilladt at holde hund vest for Bernstorffsvej). For at få indflydelse på kommunalpolitikken, var der 1888 og 1891 blevet stiftet to foreninger, der samlede villaejerne i den østlige del af kommunen. Det lykkedes for disse at få flertal i sognerådet i 1894, og denne succes blev forsøgt fulgt op af grundejerne i centrale Gentofte, som derfor stiftede den stadig eksisterende forening.

 

Hellerup Telefoncentral

I 1881 blev den første telefonabonnent i Gentofte Kommune tilsluttet Kjøbenhavns Telefon A/S på Øbro central. Det var bryggeridirektøren på Tuborg Benny Dessau, Strandvejen 34, der havde telefonnummer HE 1. Allerede i i 1896 oprettedes der en lokal telefoncentral betjent af telefondamer, denne central lå i villa ”Bona” på Strandvejen 76 mellem Carolinevej og Marievej. Væksten i telefonabonnenter medførte, at man i 1896 fik en ny og større central på Svanemøllevej 112 (tidligere Johannevej 15 i Hellerup). I 1921 oprettede man en aflastningscentral for Hellerup centrals nordlige abonnenter, den kaldtes ”Ørehøj”. Hellerup central fik i 1924 semiautomatiske omstillingsborde. Den for sin tid moderne telefoncentral på Svanemøllevej blev lukket i 1978, men de gamle omstillingsborde osv. forblev i ejendommen. Her åbnedes i 1981 Telefonmuseet, der eksisterede i 20 år, indtil fondsstøtten i 2001 forsvandt. Samlingerne blev overført til Museet for Post & Tele, der er flyttet til det tidligere Østerbro Postkontor (Enigma).

 

Eigården og Stengården brænder

Gentofte Sogns tre landsbyer Vangede, Gentofte og Ordrup var før udskiftningen stederne, hvor alle gårdene lå samlet. Ordrup havde otte gårde, Gentofte 21 gårde og Vangede 15 gårde. Brandslukning foregik ved hestetrukne sprøjter, der stod i et centralt sprøjtehus. Bortset fra Præstegården blev alle gårdene nedrevet og udflyttet på den tidligere bymark, dvs. at der nu var langt til sprøjtehusene. Alle udflyttergårdene var i bindingsværk og med stråtag, således at de hurtigt blev overtændt, hvis der ikke kom hurtig hjælp. Det lokale brandvæsen stod som regel magtesløse overfor brandkatastrofer.

Af Gentofte Sogns omkring 50 gårde (nogle blev delt i halvgårde især i den sydlige del af sognet) er omtrent halvdelen nedbrændt. I de fleste tilfælde blev gårdene ikke genopført, men deres jorder blev udstykkede til boligbebyggelse. Således brændte såvel Stengården som Eigården i 1896. Ejgårdens jorder blev især til parcelhuskvarterer, hvor Ordrup Kirke ligger nær det tidligere gårdsted. Stengårdens jorder blev delvist brugt til Københavns Amtssygehus, det er det nuværende Gentofte Hospital.

Eigården

 

1921 - for 100 år siden

Studiebyen anlægges

Studiebyen blev planlagt i 1921 som et eksperiment, hvor nogle af tidens unge arkitekter fik mulighed for at realisere deres tanker og ideer i praksis. Man ville eksperimentere med nye boligformer som enkelt-, dobbelt- og rækkehuse. Det var Københavns Almennyttige Boligselskab (KAB), der stod for byggeriet, der fandt sted på landstedet ”Søholms” jorder nær Gentofte sydgrænse ved den tidligere Rosbæk, der var rørlagt. Idémanden bag projektet var filantropen Frederik Christian Boldsen (1877-1954), han var fortaler for havebyen, og det var hans idé, at man for variationens skyld skulle have mange forskellige hustyper og bygninger i forskellige stilarter. Der er 104 boliger i alt, og man udvalgte 24 arkitekter til at tegne og designe husene. I de forløbne 100 år har det vist sig, at husene er utroligt populære, og at det i mange tilfælde er 2. eller 3. generation, som bebor den hyggelige landsby, som Studiebyen udgør.

 

Øregård Museum

Øregård er det smukkeste, og eneste, bevarede landsted langs Øresundskysten i Gentofte. Det blev købt af Gentofte kommune i 1917, og parken blev offentlig tilgængelig, indrettet af G. N. Brandt. Huset blev istandsat over de følgende år og indrettet til museum, som åbnede i 1921. Museet var og er baseret på den omfattende billedsamling, som blev doneret til kommunen af familien Hegel. Museet er en selvejende institution, mens bygningen, parken og billedsamlingen er ejet af kommunen.

Øregård Museum

 

1946 – for 75 år siden

Tyske flygtninge

I krigens sidste måneder blev mange tyskerne, der flygtede fra russernes fremmarch i Østeuropa, sendt til Danmark som flygtninge. Af disse blev 6.267 indkvarteret i Gentofte på skoler, i sportshaller og i restaurationer. Flygtningene var dels en byrde for det danske samfund, dels var de ikke specielt velkomne. Det kneb også med at få de allierede besættelsesmagter i Tyskland til at tage imod flygtningene efter krigen var slut. Først sent i 1946 forlod de sidste 188 Gentofte. De havde været indkvarteret i restaurant Jernbanepavillonen på Charlottenlund Stationsplads.

Jernbane Paviollionen

 

Ibstrupparken II

Efter en pause på fem år fortsatte byggeriet af etageejendomme ved Jægersborg station. Arne Jacobsen havde tegnet de første, Ibstrupparken I i 1943, og han fortsatte nu i 1946 med boligblokke i såkaldt parkbebyggelse på Smakkegårdsvej. I alt blev det til 13 treetagers huse med lavt saddeltag og udkragede altankasser.

 

1971 – for 50 år siden

Skomuseet åbner

Skomuseet er nok et af Danmarks mest oversete museer. Det har til huse i Skomagerlaugets ejendom på hjørnet af Vespervej og Tuborgvej; adressen er Vespervej 40 kælderen. Der er ikke faste åbningstider, men der er åbent efter aftale. Det er et specialmuseum for sko i alle afskygninger, der demonstreres noget om skomagerens arbejde, om ortopædiske sko. Klenodiet i museet et nok Peter Freuchens træben! Gentofte Lokalhistoriske Forening besøgte for nogle år siden museet, det besøg bør vi nok gentage snarest.

 

Trolleybusæraen slutter i Gentofte

NESA (Nordsjælland Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab) var oprindeligt et trafikselskab, der kørte med sporvogne først på Strandvejen og senere på Bernstorffsvej/Ordrupvej. Selskabet producerede og importerede også elektricitet til almindelige forbrugere. NESA anskaffede de første trolleybusser (elbusser) i 1927, hvor en enkelt linje kørte fra Hellerup Station via Amtssygehuset til Gentofte Station og sluttede i Jægersborg på Trolleypladsen foran den tidligere kaserne. Senere blev trolleynettet udbygget med nye linjer til nabokommunerne ligesom Jægersborglinjen omlagdes fra Kildegårds Plads til Nørreport. Ved afviklingen af sporvognsdrift efter 1950 blev der etableret nye trolleyvognsruter som erstatning. Lyngbyvejens ombygning til motorvej betød afslutningen for ruterne til Jægersborg og Lyngby, ligesom problemerne ved Kildegårds Plads betød dødsstødet for elektriske busser med køretråde, der skulle lægges om hele tiden.

Trolleybusserne i Gentofte kørte deres sidste ture 16. oktober 1971, hvor dieselbusserne tog helt over. NESA som trafikselskab ophørte i 1974, hvor HT (Hovedstadens Trafikselskab) overtog dieselbusserne, personalet og koncession på de tidligere trolleybusruter. En epoke sluttede for 50 år siden med de lydsvage og elegante elektriske busser, der ikke lugtede af diesel og ikke frigav partikler, idet de fik strøm fra to luftledninger. Et senere forsøg med duobusser blev ingen succes, men Københavns nye højklassede trafiksystemer som METRO og letbaner kører på el.

NESA's nye trafikplan 1953

 

1996 – for 25 år siden

Garderhøjfortet bliver folkets eje

Garderhøjfortet blev opført for private midler i perioden 1886-1892 som det absolut største fort i Københavns landbefæstning. Det blev bygget som et betonfort med kanoner dels i forsvindingstårne og dels i en panserkuppel. Efter landbefæstningens nedlæggelse i 1921 blev fortet kun sporadisk anvendt til opbevaring, og vedligeholdelsen blev droslet ned til det absolut nødvendigste. I 1996 – for 25 år siden – blev fortet overdraget til et fond, der gennem et samarbejde mellem Realdania, Kultur- og Naturstyrelsen renoverede fortet, således at det i 2013 kunne åbnes som museum og oplevelsescenter. De første år skete det i samarbejde med Eksperimentariet, senere der det Gentofte Kommune, der er driftsherre.

 

Vangede Kirke

Pinsedag 1996 stod Vangede kirkes klokketårn færdigt. Helt frem til 1931 var Vangede en del af Gentofte sogn, og indtil den nye kirke stod klar i 1974, holdt man gudstjenester i en ombygget skolebygning. Tårnet, eller kampanilen som det også hedder, var der ikke råd til i første omgang. Men man valgte klogelig at fastholde, at det var Spreckelsens forslag til tårn, der skulle bygges – også selvom der skulle gå lang tid, før det var muligt. Det blev således først indviet ni år efter hans død.


Spreckelsens tårn, Vangede Kirke