1515
Den 9. august 1515 steg den 15-årige Elisabeth af Habsburg i land ved Hvidøre strand for at møde sin kommende ægtemand, den 20 år ældre Kristian II (konge 1513-1526). Grunden til, at det skete netop der, var, at Hvidøre var den bedste landingsplads nord for København, og man skulle kunne foretage et prægtigt indtog i byen for at gøre indtryk på byens borgere og fremmødte gæster. Når stedet alligevel ikke var heldigt valgt, hang det sammen med, at kongen havde installeret sin elskerinde, Dyveke, på Hvidøre Kongsgård (bygget af Kong Hans i 1507).
1740
For 275 år siden var der ingen skole i Vangede. Børnene herfra søgte Rytterskolen i Gentofte, der var grundlagt 1721. På eget initiativ ansatte Vangedes bønder i 1740 en skoleholder, der underviste på skift i bondestuerne. Først i 1786 (20 år efter landboreformerne) fik Vangede egen skolebygning. Denne eksisterer stadigvæk, det er her, Charlotteklubben holder til i vore dage (se GJ 2005).
1765
For 250 år siden ændrede Gentoftes, Vangedes og Ordrups landbrugsjorder totalt udseende. Bymarkerne blev nyopmålt og udmatrikuleret, således at hver gård fik sit eget sammenhængende jordstykke. Ved en lodtrækning på det nyopførte Bernstorff blev gårdene fordelt, og i de følgende år flyttede gårdene ud fra landsbyen til deres nye jordlod. Denne proces kombineret med arvefæsteskøder satte gang i en udvikling, hvor de hoverifrie bønder blev velhavende. De nærmest kvadratiske parceller var senere lette at udstykke til parcelhusgrunde. Gentoftes tre landsbyer blev mønstereksempler på en vellykket omfordeling af jorden. Her startede landboreformerne i Danmark.
1790
Kildeskoven blev anlagt for 225 år siden. Kilden har givetvis været kendt allerede af oldtidens menneske, og området tilfaldt ved landboreformerne præstegården. Skoven blev plantet af sognepræst J. C.Høegh (præst i Gentofte 1783-1805). Han var interesseret i landbrug, og han tilkøbte jord bl. a. fra Tranegården og kaldte sin gård for Høeghsminde. Kildeskoven ligger i det sydøstlige hjørne af præstegårdsjorden, og præsten plantede mange forskellige træarter, så den lille lystskov med tiden blev et yndet udflugtsmål om sommeren for landliggere og borgere i området.
Skoven blev senere købt af Heslegårds ejer Frederik Julius Kås, som anlagde en øst-vest-gående kastanjeallé. Ved hans død i 1827 groede skoven til, den blev mere dyster og mørk og udøvede ikke mere samme tiltrækningskraft.
Det første angreb på skoven skete, da viaduktanlægget ved Adolfsvej i 1920-erne skar den nordligste del fra, senere blev de centrale dele af skoven benyttet til kolonihaverne H/F Gentofte (1926) med 25 haver og H/F Kildeskoven med 111 haver, disse blev nedlagt omkring 1980. Der blev i 1948 bygget 10 rækkehuse på området. Der var på et tidspunkt planer om at flytte hovedbiblioteket til denne centrale placering i Gentofte. Mellem rækkehusene og Adolfsvej byggede Gentofte Kommune i årene 1968-1973 sin første svømmehal kaldet Kildeskovshallen. Oprindeligt var det planen, at svømmehallen skulle have været placeret i tilknytning til Stadion, men krigen gjorde, at disse planer ikke blev realiseret. Nu blev svømmehallen lagt midt i kommunen. Ved opførelsen måtte flere af pastor Høeghs træer lade livet. Svømmehallen er tegnet af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen og Jarl Heger, senere er svømmehallen udvidet med en 50 meter svømmehal mod nord. Den sydlige del, der kaldtes Springbanen, bebyggedes omkring 1990 med punkthuse og senere med nærbutik og daginstitutionen Baunegården. Fra dette område er der broforbindelse til Bernstorffsvej S-station.
1865
Ved storm og højvande den 17. februar blev mange huse i Skovhoved ødelagt af isskruninger, og det blev den umiddelbare anledning til, at man fik sat gang i byggeriet af en egentlig havn på stedet.
Illustreret Tidende Årgang 6 1865, nr. 283
Den 5. september ankom en stor mængde sønderjyder (slesvigere) til København, og sammen med en tusindtallig skare lokale drog man til Slesvigske Sten i Dyrehaven, hvor blandt andet Grundtvig holdt en stemningsfuld og alvorlig tale. Efterfølgende tog man til Klampenborg, hvor der var rejst et kæmpetelt, hvori afskedsmiddagen blev holdt.
Illustreret Tidende, Årgang 6 1865, nr. 312
1890
Bregnegården syd for Charlottenlund Skov brændte for 125 år siden. Man mener at branden skyldtes en gnist fra Klampenborgbanens lokomotiv, hvor toggangen på Kristi Himmelfartsdag 15. maj 1890 var særlig intensiv. Den stråtækte gård blev hurtigt overtændt og stod ikke til at redde. Ved branden omkom alle hestene, og gården blev ikke genopbygget. I stedet udparcelleredes jorderne til Hartmannsvejs nordlige del, Viggo Rothes Vej, Einar Holbølls Vej, Olaf Poulsens Vej og Julie Sødringsvej, og i løbet af få årtier var området helt bebygget med store villaer.
1915
To anakronismer forsvandt dette år. Kvinderne i Danmark fik valgret og betalingsvejene i Københavns Amt blev gratis. De stort anlagte kongeveje Lyngbyvej og Jægersborg Allé var bygget alene til kongernes brug. Det var forbudt at benytte dem for bønder og borgere. Lyngbyvejens lange retlinede spor er anlagt efter fransk forbillede af den indkaldte vejingeniør Jean Marmillod. Der blev bygget broer over de små vandløb Gentofte Rende og Brobækken. Frem til 1915 kostede det penge at bruge vejene, f. eks. måtte en rytter punge ud med to skilling for at benytte vejen mellem Emdrup Sø og Vangede, hvor der var bomhuse. Roadpricing er således ikke noget nyt, men der har været en vejafgift, som alle skulle betale. Der var også bomhuse i Hellerup, ved Charlottenlund Slot, ved ”Lille Femvej” og nær Klampenborg.
Den første juli indviede man teltlejre til sikringsstyrken, blandt andet på Ermelundssletten. Dermed faldt der en sten fra mange skovseres hjerter, idet de ellers havde udsigt til, at de mange private indkvarteringer ville ødelægge deres muligheder for at tjene penge på at leje deres huse ud til landliggere.
Hellerup Sejlklub fejrer i år sit hundredeårsjubilæum. Forudsætningen for klubbens eksistens var Hellerup Lystbådehavn, der i årene 1910-1912 blev anlagt af Gentofte Kommune på et stykke ubebygget strandeng. Det gamle traditionsrige klubhus er nu overtaget af Hellerup kajakklub, mens sejlklubben har overtaget filmstudiet Palladiums tidligere bygninger. I tilknytning til havnen fik HIK nogle tennisbaner og Rosen- og Staudehaven blev fuldførte efter tegninger af kommunegartner G. N. Brandt.
1940
Det ældste kommunale alderdomshjem i Gentofte er Solhjem. Det lå fra 1904 på den nuværende vej Brogårdsvænget, der frem til 1941 hed Solhjemsvej, denne ligger umiddelbart nord for Gentofte station. Oprindeligt var der 18 beboere, men blev senere udvidet det til 35 beboere. På et stort areal mellem Ermelundsvej og Søndersøvej lå frem til 1938 H/F Tjørnehøj med 47 haver, disse blev nedlagt i 1940, og det nye Solhjem blev taget i brug på dette sted; det er senere udvidet og har skiftet navn til Søndersøhave.
1965
Lyngbyvejen gennem Gentofte fulgte i århundreder i et uændret retlinet forløb og med den oprindelige bredde. Men med bilismens fremtrængen kunne den gamle firebanede cementvej med cyklestier i hver side ikke længere klare trafikpresset. Fra 1965 udvidedes successivt vejen til sekssporet motorvej med lokalgader i begge sider, dette medførte ekspropriationer og direkte nedrivning af hele vejsider. Vejen fik en let kurvet forløb for at undgå flere nedrivninger end nødvendigt. Lyngbyvejen var færdigbygget i 1973. I byggefasen fungerede Smakkegårdsvej, Høegsmindevej og Tranegårdsvej som aflastningsveje.
1992
Hellerup Skole nedlægges.
Vi udsender nyhedsbreve, der husker dig på vores spændende arrangementer.
Der vil også blive udsendt nyhedsbrev, når der er andre interessante oplysninger.
Tilmeld dig på Nyhedsbrev
Gentofte Lokalhistoriske Forening
Kasserer Hanne Tarp
kasserer@lokalhistoriegentofte.dk
Danske bank nr. 1551- 0004487613 - CVR nr. 30400887
Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk
Login