1567, for 450 år siden: Vartovs græsningsret
Almindeligt hospital i København (Vartov) får tilskødet grænsningsret til høveder og ret til at holde oldnsvin i skovene ved Hvidøre. Disse skove mistede derved selvforyngelsen og forsvandt.
1667, for 350 år siden:
Oprindeligt havde man planer om at drive møllevirksomhed ved Hvidøre, men dette mislykkedes og i to omgange, senest den 3. december 1667, overlod kong Frederik III jorden til historiografen Vitus Bering (ikke den senere kendte opdagelsesrejsende). På disse jorde, hvor den gamle kongsgård havde ligget, opførte Vitus Bering sit landsted. Det fik i forbindelse med tronskiftet til Christian V i 1670 navnet Christiansholm; et navn, der stadig holdes i hævd.
Christiansholm 1823
1717, for 300 år siden: Jægersborg bliver ryttergods
I 1715-20 skete der en omlægning af rytterdistrikterne forårsaget af Store Nordiske Krig, og i den forbindelse blev Jægersborg ladegård overført fra kongens ejendom til Københavns Rytterdistrikt i 1717. Omlægningen indebar også, at Jægersborg Ladegaard blev nedrevet og erstattet af Thurahs gule, stadig eksisterende jagtlænger. Nu skulle rytterne ikke indkvarteres hos bønderne, som i stedet skulle svare afgift og naturalier, men kaserneres på hovedgårdene.
1767, for 250 år siden: Arvefæstebreve
Udskiftningen af Bernstorffs landsby jorde er nu gennemført, og grev J.H.E. Bernstorff udsteder 1. oktober 1767 arvefæstebreve til bønderne i Gentofte, Vangede og Ordrup.
Fæstebrev fra 1767
1792, for 225 år siden: Ove Malling køber Kløckers landsted
I Gentofte landsby kom det første landsted i 1744, det var før den store udskiftning og udflytning. Købmand og viceborgmester i København Herman Kløcker købte toftejord og opførte et palæ i to etager! Huset udvidedes i 1749, og det var landsbyens flotteste hus. Efter flere ejere købte Jens Michelsen Beck lystgården i 1779. Da gårdene efterfølgende blev flyttet væk fra landsbyen, blev det muligt at udvide parken med toftejord fra Baunegård og Stengård, således at ejendommen strakte sig fra Gentoftegade til søen og fra Mitchellstræde til Dahlénstræde. Ved Jens Becks død i 1792 købte svigersønnen Ove Malling lystgården, hvor han boede i en kortere årrække. Det var formentlig ham, der rejste en mindesten for sin svigerfar i parken. Denne runestensprydede mindesten står endnu trods tidens omskiftelser foran Gentoftegårdene Salem og Kløckershave.
Gentoftes eneste runesten er sandsynligvis rejst af Ove Malling. På stenen står: ”Jens Becks Minde”. Kilde: Temahæfte ”Det centrale Gentofte”
1817, for 200 år siden: Tid til gennemgribende reformer
Var fattigt på begivenheder. Danmark havde netop oplevet statsbankerotten i 1813, og Norge var gået tabt i 1814 til den svenske krone. Også det dramatiske bombardement af København og tabet af flåden spøgte i folks bevidsthed. Det var derfor tid til gennemgribende reformer, af skolesystemet, vejsystemet og skovens drift i de følgende år.
1842, for 175 år siden: Gentofte sogneforstanderskab 1. møde
Det netop oprettede sogneforstanderskab holdt sit første møde på lyststedet Store Taffelbay den 11. februar 1842. Sogneforstanderskabet havde fået opgaver som skolevæsenet og fattigforsorg, og det oprettede et brandvæsen med tilhørende sprøjtehus i præstegårdshaven på Gentoftegade.
Sprøjtehuset på Gentoftegade
Store Taffelbay, Strandvejen 213
1842, for 175 år siden: Chr. VIII køber Bernstorff
Bernstorff landsted var efter skiftende borgerlige ejere frem til 1839 i stærkt forfald. Og ved auktion i 1839 blev landstedet købt af en spekulant med henblik på nedrivning. Men den nykronede Christian VIII benyttede sig af kronens forkøbsret og erhvervede det forfaldne landsted den 9. december 1842, som herefter med rette kunne kaldes et slot. Christian VIII fik kun glæde af slottet i få år, men med overdragelsen i 1854 som sommerbolig til kronprins, senere kong Christian IX blev Bernstorff slot et samlingspunkt for kongefamilien helt frem til 1939, hvor kong Christian’s yngste søn prins Valdemar døde.
Prins Valdemar og prinsesse Marie med børnene foran Bernstorff Slot 1906
1867, for 150 år siden: Ny kommunallov
Sogneforstanderskabene erstattets af sogneråd, og de får nye beføjelser med landkommunalloven af 1867. Herefter skulle man varetage fattigvæsenet, skolevæsenet og vejvæsenet. Desuden havde man blandt andre mindre opgaver også pligt til at opretholde god politiorden.
1892, for 125 år siden: Ordrup Kirkegård anlægges
Efter at Ordrup Kirke var blevet indviet i 1876, rejste der sig et krav om en kirkegård. Da området omkring kirken delvist var bebygget, måtte man købe jord andetsteds. I 1890 købte Gentofte Kommune et areal af Holmegårdens jorder vest for Ordrupvej, og i 1892 blev Gentoftes anden kirkegård indviet.
Ordrup Kirkegård, første anlæg. Kilde: Gentoftejournalen 2006
1892, for 125 år siden: Dampsporvognen ophører
I 1883 var erhvervsmanden C. F. Tietgen idémand bag selskabet ”Strandvejens Dampsporvognsselskab”. I modsætning til mange andre af Tietgens selskaber blev dette ikke en succeshistorie. Fra 1884 kørte en dampende togstamme med åbne vogne mellem Trianglen og Klampenborg til skræk for fodgængere og heste. Dampsporvognen var forfulgt af uheld, og i 1892 måtte selskabet give op. Skinnelegeme og vogne måtte i nogle år herefter lide den tort at blive anvendt til en hestesporvej! Denne blev i 1902 omdannet til ”A/S Tuborg-Klampenborg elektriske Sporvej”. Dette selskab blev forløberen for NESAs linje 4 og linje 14, der kørte på Strandvejen til Klampenborg til 1951 og frem til 1953 til Charlottenlund. Cafeen ”Jorden Rundt” er således oprindeligt en sporvognssløjfe.
1917, for 100 år siden: Øregård købes af Gentofte kommune
Fra 1913 til 1917 ejede enkefru Detlev Ohlsen ejendommen Øregård. Da der kom planer om at købe stedet af enkefruen og bygge et amtssygehus på jordene, protesterede hun og valgte i 1917 at sælge bygning og park fordelagtigt til Gentofte Kommune med den klausul, at stedet skulle bevares intakt som en helhed. Vi kan derfor i dag glæde os ved det eneste velbevarede landsted, hvor vi tidligere havde en perlerække af landsteder, som prydede Strandvejens vestside. Allerede samme år åbnedes parken for offentligheden, mens bygningen efter få år blev benyttet som hjemsted for den af Jacob Hegel skænkede topografiske malerisamling.
1917, for 100 år siden: Direkte Jernbaneforbindelse til København
Da ”det sjællandske jernbaneselskab” i 1863 byggede Nordbanen via Hillerød til Helsingør og Klampenborg forløb denne bane fra Københavns 2. Hovedbanegård (ved Palads) via en bro over søerne til Nørrebro station (i Nørrebroparken) og videre til forgreningsstationen Hellerup. Da kystbanen i 1897 blev anlagt fik den endestation ved nuværende Østerport station. Ved omlægning af Københavns baneforbindelser i forbindelse med Heinrich Wencks nuværende 3. hovedbanegård lykkedes det af få anlagt ”Boulevardbanen” mellem Østerport og Hovedbanegården. For 100 år siden var der fremsynede folk, der lagde grunden til vores nuværende transportsystem og nedlagde de tidlige ”sækbanegårde” i 1917.
1917, for 100 år siden: Gentofte Kino bygges
Gentofte kino er i dag kommunens eneste biograf. Den har haft to forgængere; det første ”Gjentofte Biograf Theater” lå nær stationen, den anden Gentofte Kino lå på hjørnet af Adolfsvej og Gentoftegade (hvor apoteket findes i dag), mens den tredje biografbygning med sin funkisstil viser tilbage til 1938. Den anden biograf i Gentofte fra 1917 havde 184 siddepladser og viste fra begyndelsen stumfilm. I 1932 kunne man vise tonefilm. Hjørnebygningen er nedrevet og erstattet af Netto-huset.
1942, for 75 år siden: Gentofte Stadion indvies
Tjørnegårdens Teglværks tidligere lergrave blev efter 1936 udset til at blive til Gentofte Stadion. En arkitektkonkurrence blev vundet af en hidtil ukendt blot 28-årig arkitekt: Arne Jacobsen. Hans ide var at bygge et større antal haller og baner centreret omkring en opvisningsbane. På grund af krigstidens mangelsituation blev alle hallerne blev ikke bygget. Svømmehal, friluftsbad og isbane måtte udsættes eller opgives. Et reduceret anlæg blev festligt indviet i 1942. Så gik alting i stå. I mange år afholdtes den årlige skoleidrætsdag på Gentofte Stadion. Svømmehallen blev sidenhen opført i Kildeskoven, men Gentofte Stadion blev i årene efter krigen delvist kompletteret efter Arne Jacobsens oprindelige plan. I disse år er et nyt koncept: ”Gentofte Sportspark” ved at blive opført.
1942, for 75 år siden: Landstedet Adelaïde købes af Gentofte kommune
På Ordrupvejs sydside nær Lindegårdsvej opførte Jacob Moresco i 1871 et stort lyststed med en tilliggende park. Han opkaldte det efter sin moder Adelaïde Italiander. I 1930'erne var landstedet blevet uegnet til familiebolig og Gentofte Kommune købte landstedet med tilhørende park i 1942. Parken blev umiddelbart herefter ændret til Ordrup Park. Landstedet blev nedrevet i 1968 efter i en periode at have fungeret som børnehave.
1967, for 50 år siden: Viadukten på Bernstorffsvej ombygges
Da sporvognslinje 15 fra Hellerup via Bernstorffsvej til Femvejen og Ordrup skulle anlægges i 1908, var det nødvendigt med en niveaufri skæring mellem sporvej og bane på Bernstorffsvej. Man byggede en jernbetonkonstruktion under banen med cykelsti og fortov i hver side og to sporvognsbaner. Da bilismen efter 1960 eksploderede, kom denne smalle passage til at virke som en flaskehals. I 1967 blev broen under store vanskeligheder fjernet, og den blev erstattet af den nuværende bro.
Den smalle viadukt før nedrivningen, set fra syd. Gentofte Kommune 1942-67
Vi udsender nyhedsbreve, der husker dig på vores spændende arrangementer.
Der vil også blive udsendt nyhedsbrev, når der er andre interessante oplysninger.
Tilmeld dig på Nyhedsbrev
Gentofte Lokalhistoriske Forening
Kasserer Hanne Tarp
kasserer@lokalhistoriegentofte.dk
Danske bank nr. 1551- 0004487613 - CVR nr. 30400887
Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk
Login