Gentofte Lokalhistoriske Forening

Du er her:   Hjem > Arrangementer > Arrangementer afholdt i 2008
menulink

Arrangementer afholdt i 2008

 

Mandag d. 17. november, kl. 19.00-20.30

Gentoftes bebyggelseshistorie - en lystvandring fra slot til ledvogterhus.
Foredrag ved Niels Ulrik Kampmann Hansen
Sted: Hovedbiblioteket, Ahlmanns Alle 6 - Øregårdssalen

 

Søndag d. 28. september, kl. 10-15

Rundvisning på Charlottenlund Fort.
Rundvisningerne begynder hver fulde time og varer ca. 30 min. Sidste rundvisning begynder kl. 15.
Mødested: på broen ud til fortet mod syd.


Lørdag d. 13. september, kl. 14 - ca. 15

Tante Pollys kirke - renoveret.
Omvisning ved historiker Sebastian Olden-Jørgensen
Sted:  Sankt Andreas Kirke, Ordruphøjvej

 
Lørdag d. 23. August kl. 13.30

En eftermiddag på Galoppen
- et arrangement for hele familien

Omvisningen begynder kl. 13.30 og slutter, inden løbene begynder kl. 14.30.
Mødested: Klampenborgvej foran hovedindgangen til Galopbanen  (ved busstoppestedet overfor parkeringspladsen).

Der har været afholdt galopløb i Dyrehaven siden 1870, og i 1910 blev løbene flyttet fra Eremitagesletten til den nyanlagte Klampenborg Væddeløbsbane i Ordrup Mose. Initiativtageren var Ritmester Clausson-Kaas, hvis hest med det meget passende navn "Klampenborg" vandt Derbyet i 1910. Klampenborg Galopbane er blevet kaldt en af verdens smukkeste beliggende væddeløbsbaner. På rundvisningen fortælles der om banens historie op til vore dage. Den ældste tribune, der stammer fra verdensudstillingen i 1906 i Paris, eksisterer stadig.

Den 23. August er en "løbsdag", og alle er velkomne til at blive resten af dagen og nyde løbene i de smukke omgivelser - og måske prøve lykken i totalisatorspillet. Der er legeplads både ude og inde, så det er sjovt også for børn at være med.

 
Søndag 15. juni kl. 14 - ca. 15.30

Rundtur i Gammelmosen - ved Niels Ulrik Kampmann Hansen
Mødested:  På parkeringspladsen vest for mosen. Adgang fra Kellersvej via Bank Mikkelsensvej og Sognevej.

Gammelmosen blev fredet 1844 og er som sådan Nordens ældste naturvidenskabelige fredning. Årsagen til fredningen var, at mosen efter årtiers tørvegravning var tømt for tørv, så nu ville man undersøge, hvor lang tid det tog, før mosen var gendannet.
 
I dag, over 150 år efter, er mosen groet op igen. Den har ændret sig fra en lavmose til en højmose med Sphagnum og med sjældne planter som Rosmarinlyng, Tranebær og Kæruld og mange sjældne dyr. Mosen er ikke truet som sådan, men motorvejsudvidelsen og invasive arter trænger sig på. I 1896 nedlagde man på Nationalmuseets forslag forskellige "oldsager" for at undersøge, hvordan de blev bevaret i det sure mosevand.
Fredningen er ved at blive fornyet, og det er tanken, at det skal være muligt at færdes i mosen på specielle stier, så Gammelmosen med tiden kan blive et rekreativt bynært areal.
 

« forrige  |   top  |   næste »

Nyt på siden

Der er kommet nye historier under Gentofte Historier.
Se Gentoftehistorier

 

 

Nyhedsbrev

Vi udsender nyhedsbreve, der husker dig på vores spændende arrangementer.
Der vil også blive udsendt nyhedsbrev, når der er andre interessante  oplysninger.

Tilmeld dig på Nyhedsbrev

 

Arrangementer

Se Arrangementer

 

Gentofte Lokalhistoriske Forening
Kasserer Hanne Tarp tlf., 39 65 82 85
kasserer@lokalhistoriegentofte.dk
Danske bank nr. 1551- 0004487613 - CVR nr. 30400887

Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk
Login