Mærkedage 2024

For 600 år siden - 1424

Vangedegårde til Frue Kirke

I 1424 oprettede rigshofmester Anders Jepsen Lunge Helligtrefoldighedens Alter ved Vor Frue Kirke i København og lagde to gårde i Vangede til dette alter. Den ene af disse gårde (senere Holmegård) blev aldrig kronens ejendom, men overgik ved reformationen til Universitetet, som ved den lejlighed blev patron for Vor Frue kirke.

For 500 år siden - 1524

Vangedegårde fortsat

Den øvrige del af Vangede blev aldrig helt kirkens. Således vides det, at kongen i 1524, altså før reformationen, gav biskop Lage Urne pant i en gård i Vangede.

Vangede landsby før udskiftningen

For 300 år siden - 1724

Hvidøre skole

Gentofte Sogns første rytterskole lå på Gentofte Torvs sydlige del. Den fungerede fra 1722 til 1906. Den anden rytterskole, Hvidøre Skole, lå på Hvidørepynter; den frekventeredes af børn fra Skovshoved, Ordrup og Tårbæk. Skolen blev udvidet 1803 og 1853. Skolen fungerede fra 1724 til 1871, hvor den blev erstattet af nye skoler, hvortil der var lettere adgang fra fiskerlejet og landsbyen. På skolens jorder blev landstedet “Hvidøre” opført samme år.

Rytterskolen i Hvidøre

Det første Sølyst

Den hollandske købmand Julius Fröichen byggede det første hus på Hvidøre i 1724. Han kaldte det Seelust. Han gik imidlertid fallit, og stedet blev overtaget i 1752 af Just Fabritius, som erstattede huset med det nuværende Sølyst. Han nåede dog ikke selv at se det færdige hus, han døde inden da. Først i 1776 blev Sølyst ejet af Ernst Schimmelmann, og der begyndte en æra, hvor det blev samlingssted for dansk åndsliv.

Sølyst i dag

Fasanhaven nedlægges

Christian V lod i 1681 indrette en fasanhave. Den bestod, foruden en bolig til fasanmesteren af Fasangården, af to store fasanhuse og 22 små fasanstalde. Men allerede i 1724 besluttede kongen at nedlægge fasaneriet. Det blev derfor til et gæstgiveri i en ny bygning, opført i 1724. Gæstgiveriet blev dog ikke en succes og måtte opgives efter 10 år. I stedet blev fasangården til et lyststed, først for Johan Ludvig Holstein senere for J H E Bernstorff, som navngav stedet Bernstorff.

For 225 år siden - 1799

Arboretet i Charlottenlund

Efter flere forgæves forsøg lykkedes det for E. N. Viborg at få kongelig tilladelse til at oprette et arboret i Charlottenlunds skovs nordøstlige hjørne. Ud over en forstmæssig funktion skulle arboretet også tjene som lysthave. Det fik dog ikke nogen lang levetid; allerede i 1838 blev det erstattet af et større, stadigt eksisterende arboret i skovens sydvestlige del. Man kan stadig i dag se enkelte træer fra det første arboret nord for Skovriderkroen.

Viborgs arboret 1825 (Kgl. Bibliotek)

For 175 år siden - 1849

Grundlov og borgerkrig

Grundlovens vedtagelse betød oprør i Slesvig-Holsten og under den første Slesvigske Krig døde 5 soldater fra Gentofte i 1849. Grundloven indførte religionsfrihed, og dermed indledtes den katolske kirkes missionsarbejde i Danmark. Det førte til, at Ordrup blev et katolsk kraftcenter i Danmark med skole, hospital og gymnasium.

For 150 år siden - 1874

Højskole på Skovgård

I 1866 ejedes Skovgården af Margrethe Lehmann, datter af Marie Puggaard og Orla Lehmann. Hun blev samme år gift med litteraturhistorikeren Gotfred Rode. Han oprettede i 1874 en højskole for mænd med det formål at give eleverne en mere videregående oplysning end den almindelige højskole. Han forberedte også elever til studentereksamen og en af hans lærere var den kendte magister Edvard Erslev. Desværre døde Rode allerede i 1878, og højskolen opløstes.

Skovgården kort før nedrivningen i 1949

Gentoftes første vejmand

Tidligere havde Gentofte Sogns bønder stået for vejvedligeholdelse, men urbaniseringen gjorde, at der måtte nytænkning til. Den 1. marts 1874 ansattes arbejdsmand Johannes Jørgensen til vejvedligeholdelse. Han fik 17 mark om måneden samt 34 rigsdaler i huslejegodtgørelse. Med tiden blev hans arbejde væsentligt forøget, og fra 1915 var der nu to vejassistenter. Udover renholdelse af grøfter og rabatter var det i samtiden nødvendigt at vande de støvede jordveje om sommeren.

For 125 år siden - 1899

Gentofte Præstegård brænder

Natten mellem 21. og 22. februar nedbrændte præstegårdens tre avlslænger, hvorimod stuehuset blev reddet. Eftersom præstegårdsjordene var blevet solgt i 1891, var der ingen grund til at genopføre avlsbygninger. I stedet opførtes ud mod Gentoftegade to hvide, kamtakkede udhuse, der senere blev nedrevet og erstattet af menighedshuset.

Gentofte præstegårds ene avlsbygning før branden i 1899

VVS-firmaet G. H. Strømann grundlagt

Firmaet er grundlagt i år 1899 af Ferdinandt Strømann i Ravnsborggade på Nørrebro og har lige siden været i familiens eje. I begyndelsen af 1900-tallet flyttede firmaet til den nuværende adresse på Jægersborg Allé 11 i Charlottenlund, hvor der i dag er forretning samt værksted.

Fællesrådet for Grundejerforeninger i Gentofte

Fællesrådet for grundejerforeninger i Gentofte stiftedes i 1899. Det består af repræsentanter fra de seks store grundejerforeninger i Gentofte kommune og ledes af en bestyrelse. Sammen med repræsentanter for de seks grundejerforeninger holdes to gange årligt såkaldte borgmestermøder. Fællesrådet for Grundejerforeningerne i Gentofte tager sager op af generel art og af fælles interesse.

100 år siden – 1924

Elektrisk vejbelysning

Fra 1875 var de vigtigste veje i kommunen oplyst af tranlamper, nogle af disse fik gasbelysning, hvor gassen blev leveret af Strandvejsgasværket, der begyndte at producere gas i 1893. Antallet af gaslygter steg i årene herefter, og da der i stedet for manuel tænding blev indført automatisk tænding, voksede antallet af gaslygter yderligere. Ved anlægget af sporveje (Aktieselskabet Tuborg-Klampenborg elektriske Sporvej) i 1902 blev der bygget et elværk i Skovshoved på den tidligere vejmandsplads nord for den daværende havn. Hermed blev det muligt at indlægge elektricitet i boligerne. Fra 1924 blev gasbelysning langsomt udfaset til fordel for elektriske lygter over vejene. Der blev rejst lysmaster, og de begynder snart at dominere bybilledet. Som et kuriosum kan det fortælles, at Fabritius Allé i Klampenborg endnu har gasbelysningen fra 1925 bevaret. Alléen er opkaldt efter Just Fabritius, der ejede Christiansholm i årene 1746 til 1763.

Gersonsvej

Telefoncentral
Da der i 1881 kom telefoner til Danmark, blev den første central oprettet i Store Kongensgade 22. Gentoftes første abonnent var Tuborgs fabrikker, og herefter gik det slag i slag. KTAS (oprindeligt Københavns Telefon Aktie-Selskab) udvidede sit dækningsområde til Strandvejen og senere til det øvrige Sjælland. Antallet af abonnenter steg hurtigt, således at Hellerup fik sin egen central HELRUP på Svanemøllevej 11, hvor man fik et halvautomatisk telefonbord installeret. Dette fungerede frem til 1978, hvor telefonsystemet blev fuldautomatisk. I 1981 blev der oprettet et telefonmuseum, men pga. svigtende besøgstal måtte dette lukke i 2001. Omstillingsbordet kan nu ses på Museet for Post og Tele nær det tidligere Østerbro Postkontor nær Trianglen.

Vangede Skole

Vangede Skole på Vangedevej 33, som afløste Charlotteklub-skolen, havde trange forhold og ringe udvidelsesmuligheder. Gentofte Kommunalbestyrelse besluttede at flytte skolen med et nyt navn: Tjørnegårdsskolen. Den ligger på Brogårdsvej 40 øst for Lyngbyvejen. Arkitekt bag skolen var Einar Norup. Skolen blev udvidet i 1931 og i 2010, hvor den lukkede gård blev overdækket.

Jamboree på Ermelundssletten

Den anden verdensjamboree blev afholdt af Det Danske Spejderkorps på Ermelunden nord for København 9. – 17. august 1924. Til forskel fra den første verdensjamboree i London sov alle spejdere udendørs i telt, var opdelt i troppe og patruljer og lavede mad på egen lejrplads - ting, der blev standard på de fremtidige jamboreer.

Øregård Gymnasium ny bygning i 1924

I 1903 blev der oprettet en ny skole i Hellerup. Det var cand. mag. V. Plockross, der købte ejendommen “Athena” på Duntzfelts Allé 8, hvor han oprettede en drengeskole. Skolen blev fællesskole i 1919 og overtaget af kommunen, mens de andre gymnasier blev statsskoler. Gentofte Kommune ønskede, at gymnasiet fik mere tidssvarende bygninger. Under ledelse af professor Einar Thomsen og med C.B. Hagen som medarkitekt opførtes en aulaskole med klasserum og gymnastiksale udenom. Bygningen findes endnu på Gersonsvej 31 med sin smukke nyklassicisme stil, signalerer den soliditet. Under taggesimsen ses en pompejansk inspireret frise, og i aulaen er der marmorsøjler og en statue af Jason med det gyldne skind. Bygningen på Duntzfelts Allé blev først handelsskole og senere VUC og musikskole.

75 år siden – 1949

Helleruplund Sogn

I 1949 udskiltes Helleruplund sogn fra Hellerup sogn (med mindre tillæg fra andre sogne). Den 27/2 1949 indviedes en midlertidig kirke i en kirkebarak fra en flygtningelejr ved Frederikshavn. I 1956 indviedes den nuværende kirkebygning.

Bjørns Internationale Skole og Bernadotteskolen

To privatskoler daterer deres oprettelse til 1949. Det er to internationale skoler nemlig Bernadotteskolen og Bjørns Internationale Skole. Bernadotteskolen begyndte i lejede lokaler på Hellerupvej 11, hvor Schou og Trolles Skole senere Hellerupgård Gymnasium havde været. Bygningen blev købt i 1953 af Gentofte Kommune. Efterfølgende er mange naboejendomme blevet opkøbt, således at skolens mange lokaler ligger i en labyrint af nye og gamle bygninger. Bjørns Internationale Skole begyndte som en international børnehave, der efterhånden (fra 1967) fik skoleklasser. Skolen blev oprettet på Hartmannsvej 23 i frk. Karen Bjørnsby egen villa. Skolen blev aldrig særligt stor, den var ikke fuldt årgangsdeling. I de første år valgte man esperanto som fælles sprog for de mange nationaliteter, som gik på skolen, men dette blev dog snart udskiftet med engelsk. I 1981 flyttede skolen til Østerbro.

Schäfergården

Schæffergården er opført 1755 af hofsnedker Dietrich Schæffer som landsted i tidens stil. Fra 1920 blev det til et slot, idet prins Harald købte landstedet og ombyggede det med kamgavle. Han omdøbte det til “Jægersborghus”. Kåre Klint tilbageførte hus til den tidligere stil og tilføjede de to sidefløje. Vilhelm Wohlert tilføjede restaurantfløjen i 1972 og arkitektfirmaet Skårup og Jespersen tilføjede i 1987 værelsesfløjen mod vest. Fonden får i 2022 økonomiske problemer og må sælge ejendommen. Det er sandsynligt, at Schæffergården bliver ombygget til ældreboliger

Central Politigård

Tidligere havde der været en mindre politistation på Hellerupvej 5 samt to politivagter på Baunegårdsvej 11 i Gentofte og på Fredensvej 44 i Ordrup udover kriminalpolitiet på Bernstorffsvej. Man samlede i 1949 alle funktionerne i grosserer Siegumfeldts landsted på Kildegårdsvej, der var blevet eksproprieret efter krigen. Politigården blev ombygget ved arkitekt Christian Borch. Senere blev der tilføjet nogle træpavilloner og bygget en ny fløj. Politigården fungerede frem til 2007, hvor Lyngby og Gentofte politikredse blev sammenlagt og flyttet til Ørnegårdsvej 16. Bygningen fra 1917 blev efterfølgende ombygget til boliger.

Boligbyggeri

Der bygges mange boliger i Gentofte dette år. Blandt andet det første af Arne Jacobsens ikoniske Allé-huse på Jægersborg Allé. Han tegnede også Ungdomsboligerne i 1949. Men også andre arkitekter satte dette år deres præg på kommunen, for eksempel Mogens Black-Petersen m.fl. Ermelundshusene på Ibstrupvej og Ved Ermelunden.

Ermelundshusene ved Pæredammen (tv)             Alléhusene på Jægersborg Allé (th)

50 år siden – 1974

Vangede Kirke

Vangede Kirke er tegnet af arkitekt Johan Otte von Spreckelsen og indviet 17. marts 1974. Forud havde han tegnet de to katolske kirker Sankt Nikolaj Kirke, Hvidovre og Sankt Nikolaj Kirke, Esbjerg opført i hhv. 1960 og 1969 og i 1982 fulgte Stavnsholt Kirke i Farum. Hans første byggeri var hans eget hus i Hørsholm (1958) og det største og sidste opførelsen af La Grande Arche, Menneskehedens Triumfbue, i den parisiske forstad La Défense (indviet i 1989, to år efter hans død). Spreckelsen var optaget af systemer og geometriske figurer; cirkler, trekanter og især kvadrater og kuber, og gerne i kombinationer, samt kommunikationen og forholdet mellem præst og menighed. Han brød sig ikke om kirker, hvor kirkegængere er tilbedende publikum til en fjern og ophøjet præst. Som en tidligere præst ved kirken udtrykte det: Vangede kirke er ikke en ”rutebil-kirke”.

Ordrup-Charlottenlund Bank overtages
Banken fra 1905, der var Gentoftes første bank, blev overtaget af Handelsbanken. Senere (sidste år) er denne overtaget af Jyske Bank.

Banklokalet på Jægersborg Allé 31, 1910

NESA

I 1974 ensartedes trafiksystemet i Storkøbenhavn idet Hovedstadens Trafikselskab (forkortet HT!) NESA’s busser samt alle de øvrige offentlige busselskaber kommer nu under samme hat, ligesom der oprettes et nyt takstsystem med mange takstzoner, således som vi kender det i dag.

Charlotteklubben

I samme bygning, hvor Vangede Skole holdt til fra oprettelsen i 1740 til 1886, blev der oprettet en seniorklub på Vangede Bygade 55. Her mødes mange af Vangedes pensionister til hyggeligt samvær.

Vangede gamle skole. Nu Charlotteklubben