Gentofte Lokalhistoriske Forening

Du er her:   Hjem > Gentofte Historier > De tyske flygtninge i Gentofte 1945-1946
menulink

De tyske flygtninge i Gentofte 1945-1946

I slutningen af 2.verdenskrig ankom omkring 244.000 tyske flygtninge og ca. 24.000 ”displaced persons” fra de tyske Østprovinser til Danmark med skibe. De flygtede for ikke at blive udsat for repressalier af de fremstormende russere. Tanken var oprindeligt, at de skulle landsættes i Nordtyskland, men på et tidspunkt fik den tyske ledelse øje på København og dens bagland. Fra februar 1945 blev de københavnske skoler evakueret og belagt med flygtninge, og senere kom turen til Frederiksberg og Gentofte. Ved kapitulationen 5. maj 1945 var der omkring 60.000 flygtninge i Hovedstadsområdet, heraf var der 6.267 i Gentofte kommune. Man ved, at ud af de ca. 250.000 personer, der ved krigsafslutningen var i Danmark, døde de 17.209 i Danmark; det var især de små børn og de ældre, der havde lidt mest under flugten, således var omkring 7000 af de døde børn under fem år, og 3000 døde børn var under et år. Disse mennesker var syge og underernærede ved ankomsten, således at mange af dem næppe stod til at redde. Ud over at det var en menneskelig tragedie af hidtil uset omfang, så var disse personer en betydelig byrde for den danske stat. Det har i årene efter befrielsen været diskuteret, hvor godt den danske stat og det danske sundhedssystem tacklede problemet.

Gymnasierne

Den første gymnasieskole, der blev inddraget til flygtninge, var Øregaard Gymnasium, der 26. marts måtte rømme sin bygning, idet der blev indkvarteret 19 flygtninge. Eleverne blev frem til 11. maj undervist på Ordrup Gymnasium. Øregaard Gymnasium blev frem til oktober 1945 anvendt til internering af danskere, der under krigen havde boet i Sverige, og som ikke havde nogen bolig. Gentofte Statsskole på Dahlénstræde 5 måtte rømmes af eleverne den 7. april. De blev frem til sommerferien undervist i Aurehøjs nyistandsatte bygninger på Skolevej 7. Ved befrielsen 5. maj fandtes her 491 flygtninge. Efter befrielsen 5. maj overtog frihedskæmpergruppen ”Holger Danske” Aurehøjs bygninger i de næste tre uger. Gentofte Statsskoles bygninger var først klar til undervisning i marts 1946. Gammel Hellerup Gymnasium, der dengang boede på Frederikkevej, havde små forhold og blev ikke anvendt til flygtninge

Folkeskolerne

Den første folkeskole, der blev belagt med flygtninge var Tranegårdsskolen, Gersonsvej 34, der på befrielsesdagen havde 251 flygtninge, eleverne fortsatte deres skolegang på Maglegårdsskolen. Tranegårdsskolens borde og stole blev flyttet til Teknisk Skole på Hartmannsvej 22, hvor elever fra de mindre klasser blev undervist. Først hen i februar 1946 var Tranegårdsskolen blevet tømt for flygtninge. 

Den 7. april var det Tjørnegårdsskolens tur, her boede 785 flygtninge i maj 1945. Mens de store elever frem til nytår 1946 blev undervist på den helt nye Gentofte Skole på Baunegårdsvej 33, så blev de små henvist til Vangede Menighedshus. Samme dag blev Dyssegårdsskolen, Dyssegårdsvej 26, beslaglagt med 669 flygtninge, her var eleverne henvist til eftermiddagsundervisning på Bakkegårdsskolen på Skolebakken 20, eller for de mindstes vedkommende i konfirmandstuen. Dette arrangement varede til august, hvor skolen efter en større rengøring kunne tages i brug til elever. Også Ordrup skole på Grønnevænge 16 blev beslaglagt den 7. april; ved befrielsen var der her 613 flygtninge. Forvisningen varede helt til november, i mellemtiden blev de større elever undervist i Gentofte Badminton Klub, Ved Stadion 4, mens de mindre søgte KFUMs lokaler på Gudrunsvej 1. Den 27. april blev Hellerup Skole på Hellerupvej 5 beslaglagt, ved befrielsen var her ikke mindre end 450 flygtninge indkvarteret. De mindste elever blev undervist i Hellerup Kirkes Menighedshus, men de større børn frekventerede Maglegårdsskolen. Sårede tyske soldater var blevet anbragt på nødlazaretter på Tranegårdskolen og Hellerup Skole, det var den tidligere skolebygning for Aurehøj Statsgymnasium på Gersonsvej 43 (der senere blev Gunnar Jørgensens Skole), der nu stod tom, således at Tranegårdskolen og Hellerup Skole blev rømmet i hhv. februar og april 1946, hvor forholdene normaliseredes. Skovgårdsskolen og Mosegårdsskolen byggedes først efter krigen.

Efter at de har været tvunget til at dele skole, tager eleverne afsked med hinanden.

 

Sportshallerne

Hellerup Idræts Klub (HIK) på Hartmannsvej 37 husede intet mindre end 1050 flygtninge. Selve tennishallen blev brugt som lazaret, mens klubhuset mod øst fungerede som hospital og lægekonsultation. Tennisklubben blev frigivet sommeren 1946, og den kunne tages i brug samme efterår efter grundig istandsættelse.

 

Maltegårdsvej 18 ligger Charlottenlund Badminton Klub, tidligere kaldt for Junkershallen, her var ved befrielsen indkvarteret 243 flygtninge under dårlige forhold. Tennishallen på Rygaards Allé 73 husede 437 flygtninge på befrielsesdagen.

Forlystelsesstederne

Charlottenlund Palmehave på Charlottenlund Stationsplads 2 havde ved befrielsen 344 flygtninge, senere blev restauranten indrettet til et lazaret, der i marts 1946 blev tømt for flygtninge og derefter anvendt til internering af tysksindede danskere.

Jernbanepavillonen husede ved befrielsen 188 flygtninge. Først i april 1946 blev restauranten tømt for flygtninge, som den sidste bygning i Gentofte Kommune.

Landevejskroen på Strandvejen 435 i Klampenborg husede efter befrielsen 727 flygtninge i kortere tid. Efter befrielsen blev bygningen frem til april 1946 ryddet for flygtninge og omdannet til beboelse, få år efter nedrevet blev bygningen nedrevet.

Kasernen

Jægersborg Kaserne var efter 28. august 1943 blevet besat af tysk militær. Den vestlige del (de gule jagtlænger) forblev på danske hænder, mens den østlige del nu blev tysk kaserne. Mellem de to afdelinger blev der rejst et plankeværk. Kasernen, som nu blev belagt med tyske soldater, var forholdsvis dårligt byggeri med tynde vægge og utilstrækkelige sanitære installationer. Ved befrielsen var der blot 17 etapesoldater tilbage, men der var få dage før befrielsen indlogeret et mindre antal flygtninge.

Flygtninges opførsel før og efter befrielsen

Flygtningene fik før befrielsen forplejning og 1 krone i dagpenge samt rigeligt med cigaretter. Den danske civilbefolkning nærede uvilje mod de uinviterede gæster dels på grund af epidemifaren og dels på grund af disses holdning. De raserede danske butikker, og de udviste en herrefolksmentalitet, som stødte de fleste danskere. Efter befrielsen ønskede de fleste, at flygtningene blev internerede i større lejre. Fra de danske myndigheders side samlede man i månederne efter befrielsen de tyske flygtninge i stadigt større lejre, dels i barakker på Kløvermarken på Amager og efterhånden i Jylland især på de forladte flyvepladser.

Praktiske forhold

Der var i 1945-46 i alt 15 flygtningelejre i Gentofte Kommune. Flygtningene ankom som regel i en dårlig forfatning efter ugers flugt og dages sejlads over Østersøen. De blev sat i land i frihavnen og kørt til de respektive lejre, hvor de blev indlogeret i halm på gulvet. Bespisningsforholdene var lidt tilfældige og efter befrielsen måtte danske myndigheder tage over uden overblik over situationen. Affald i form af dag- og natrenovation blev borttransporteret i særlige vogne med vaccinerede mænd, der brugte klorkalk til desinfektion.

Yderligere læsning

Gentofte Kommune under besættelsen. 1947

Henrik Havrehed: De tyske Flygtninge i Danmark 1945-1949. 1987

Arne Gammelgaard: Mennesker i malstrøm. 1981

Arne Gammelgaard: Drivtømmer. Tyske flygtninge i Danmark 1945-49. 1993

Svend Aage Mørkvig: Besættelsen 1940-1945 oplevet af en samtidig. 2002

Kirsten Lyllolff: Kan lægeløftet gradbøjes. Dødsfald blandt flygtninge og lægehjælp til de tyske flygtninge i Danmark 1945. 1999

 

« forrige  |   top  |   næste »

Nyt på siden

Der er kommet nye historier under Gentofte Historier.
Se Gentoftehistorier

 

 

Nyhedsbrev

Vi udsender nyhedsbreve, der husker dig på vores spændende arrangementer.
Der vil også blive udsendt nyhedsbrev, når der er andre interessante  oplysninger.

Tilmeld dig på Nyhedsbrev

 

Arrangementer

Se Arrangementer

 

Gentofte Lokalhistoriske Forening
Kasserer Hanne Tarp tlf., 39 65 82 85
kasserer@lokalhistoriegentofte.dk
Danske bank nr. 1551- 0004487613 - CVR nr. 30400887

Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk
Login