Gentofte Lokalhistoriske Forening

Du er her:   Hjem > Gentofte Historier > Pandemien: Den Spanske Syge i Gentofte 1918-1920
menulink

Pandemien:
Den Spanske Syge i Gentofte 1918-1920

Skrevet af foreningens kasserer Niels Ulrik Kampmann Hansen

Indledning

Man har kendt influenzasygdomme i årtusinder, og oftest har sygdommen et mildt forløb, der hyppigt er overstået på en uge. I årene 1889-1892 kom der en epidemi fra Rusland, der havde en høj dødelighed, men den indtil nu voldsomste epidemi var Den Spanske Syge, der rasede i 1. Verdenskrigs sidste år, hvor den dræbte millioner af mennesker. Sygdommen blev kaldt for Den Spanske Syge, fordi de første efterretninger om den, kom fra Spanien, der var et neutralt land på dette tidspunkt, og som derfor ikke var underlagt verdenskrigens censur.

Sygdommen skyldes et virus, der spredes ved dråbeinfektion fra smittede personer ved nysende eller hostende patienter. Inkubationstiden er på 1-4 dage, hvor man kan smitte, men man kan også være smittefarlig i en lang periode efter sygdommens ophør. Man kunne ikke tidligere bekæmpe virus, men man må vente på, at vores immunsystem selv bliver aktiveret. En influenza i luftvejenes slimhinder kan være årsag til, at bakterier kan angribe disse, og dette medfører undertiden skader eller død. Man kan i vore dage vaccinere mod influenza, men der findes flere typer, som ændrer sig (ved mutationer), således at nye typer opstår. En verdensomspændende epidemi kaldes en pandemi, hvor den værste var Den Spanske Syge, men også den Asiatiske Influenza 1957-1958 og Hong Kong-influenzaen i 1968 var alvorlige. I 2019 dukkede en ny og meget virulent sygdom frem: coronavirus (covid 19), hvis forløb vi endnu ikke kender.

Globalt

Den Spanske Syge rasede i slutningen af den 1. verdenskrig. I Europa var den store krig i gang på fjerde år, og myrderierne ville ingen ende tage. I alt omkom omkring 20 millioner mennesker som følge af krigshandlinger, men det er dog sandsynligt, at Den Spanske Syge tog livet af flere mennesker end selve krigshandlingerne.

Ved Vestfronten var tilstanden efter flere års krig stort set uændret. De mange offensiver druknede i blod. Endnu i vore dage er navnene på de blodige offensiver kendte. Det er navne som Marne, Verdun, Ypres, Somme og Passchendale, hvor titusindvis af unge mænd fra de krigsførende lande blev begravet. Da den russiske front brød sammen i 1917 og tofrontskrigen ophørte, blev det muligt for tyskerne at flytte 1½ million krigsvante tropper til Vestfronten, så nu så det ud til at tyskerne kunne få overtaget.

I 1917 kom USA ind i krigen, men under mobiliseringen dukkede en uforklarlig sygdom frem, og det der i begyndelsen virkede som en banal influenza, udviklede sig til en dødelig sygdom på få dage. I træningslejrene og på troppetransportskibene bredte sygdommen sig som en steppebrand. I en enkelt træningslejr var omkring 35.000 soldater smittede, og i skyttegravene var de amerikanske soldater smittede i et omfang af 70.000. Det viste sig, at en tredjedel af de smittede ikke overlevede, og i enkelte enheder døde omkring 80 % af den nye sygdom.

Lægevidenskaben stod uforstående overfor sygdomsbehandlingen, idet det er normalt, at man efter en uges tid bliver rask efter en influenza. Det amerikanske militær mistede over 43.000 soldater i Ekspeditionskorpset, og der var over 600.000 indlæggelser på begge sider af Atlanten. Situationen var så alvorlig, at den amerikanske generallæge helt ville stoppe indkaldelser til hæren og transport af soldater til Europa. Den amerikanske præsident Thomas Woodrow Wilson (1856-1924) mente det modsatte, og indkaldelse og afskibning til Europa fortsatte på hans ordre. De franske og engelske soldater var i vid udstrækning krigstrætte, så præsidenten var sikker på, at de amerikanske soldater var dybt nødvendige – også af psykologiske årsager. Den tyske opmarch til det afgørende slag blev nu forstærket med østfrontsoldater, og tyskerne kunne nu lokalt mønstre stor overlegenhed både mandskabsmæssigt og materielt i foråret 1918. De tyske generaler mente nu, at det afgørende slag skulle stå ved floden Marne.

I marts 1918 begyndte det andet slag ved Marne, her opnåede tyskerne i begyndelsen stor fremgang, og fronten var rykket så langt frem, at de tyske tropper nu blot stod 60 km fra Paris. Herfra kunne deres langtrækkende kanoner skyde ind til byen. General Erich Ludendorff (1865-1937) mente nu, at man var utroligt tæt på det afgørende gennembud, som man havde ventet på i årevis. Men pludselig ophørte de tyske hæres momentum, dette skyldtes - udover soldaternes dårlige ernæringstilstand og forsyningsproblemer - en sygdom, som ingen havde regnet med: Den Spanske Syge meldte sin ankomst, således at mange af soldaterne ikke længere var i stand til at marchere. General Ludendorff skriver i sine erindringer, at det var en frygtelig opgave dagligt at læse stabschefernes beretning om troppernes svaghed på grund af influenzatilfælde. Sygdommen var kommet til de tyske tropper via krigsfanger, og den udviklede sig eksplosivt på blot få dage. Offensiven sandede til i løbet af få uger, og tyskerne blev nødt til at retirere, idet de også erfarede, at en strøm af amerikanske soldater nu strømmede til fronten for at forstærke de udmattede franske og britiske soldater. Således endte det andet Marne-slag, og tyskerne havde oplevet deres sidste offensiv, hvortil de også havde brugt deres sidste reserver.

Man ved, at der døde flere amerikanske soldater af influenza, end der døde ved egentlige krigshandlinger, men præsident Wilsons ordre om fortsat at sende soldater til Europa gjorde, at Vestmagterne kunne holde ud. Præsident Wilson formulerede, at en influenzadød soldat var lige så meget med til at vende krigen som en skuddræbt. Sygdommen medførte en stor overdødelighed hos soldater og civile, således var Den Spanske Syge sandsynligvis årsagen til, at tyskerne ikke brød igennem til Paris, således at franskmændene blev tvunget til separatfred, som det skete i foråret 1940. Teorien om Den Spanske Syge som aktiv medspiller og som udslagsfaktor for, hvad der sket i 1918, er relativ ukendt, men er fremført i Eberhardts bog om de store epidemier (Se litteraturlisten)

 

Nationalt

Den Spanske Syge kom til Danmark i tre bølger. Den første bølge var fra juli til september 1918, anden og værste bølge var fra oktober 1918 til april 1919, mens tredje bølge varede fra januar til april 1920. I alt var der i Danmark knap 1 million smittede ud af en befolkning på 3,1 million, og Sundhedsstyrelsens opgivelser viser, at mellem 15.000 og 18.000 mennesker døde af influenzaen, heraf langt de fleste i anden bølge. Mange af de smittede fik alvorlige mén af sygdommen, idet de resten af deres liv havde åndedrætsbesvær. Også i Danmark ramte sygdommen den yngre del af befolkningen, i de fleste tilfælde medførte sygdommen åndedrætsproblemer, således at de døde af iltmangel, og de blev blå eller sorte i ansigtet; man troede rent faktisk i begyndelsen, at det var den sorte død, der var vendt tilbage.

Antal anmeldte influenzatilfælde i Danmark 1918-1920. Kilde: Angst og Engle side 18

Generelt fik Den Spanske Syge i Danmark et noget mildere forløb end i de krigsførende lande. Influenzaen ramte især tæt bebyggede områder, det vil sige, at København blev hårdest ramt, og navnlig blev befæstningen omkring København hårdt ramt, idet der her var indkvarteret mange soldater i små og dårligt udluftede rum. I 1918 var der i København omkring 100.000 smittede, mens tallet for 1919 var 34.000, dette tal skal ses i relation til byens folketal, der i 1918 var 531.348 personer. Influenzaepidemien i årene 1918 til 1920 var den værste epidemi siden koleraen i 1853. Dødstallet i Danmark som helhed var trods alt ”kun” 0,2 % af befolkningen, mens det tilsvarende tal for Indien var skræmmende 8 %. Årsagen til at sygdommen stadig huskes i vore dage som en forfærdelig sygdom var, at det var de arbejdsdygtige, forældregenerationen til de mindre børn, der blev slået ihjel.

 

Lokalt i Gentofte

Kirkebøgerne i Gentofte

Alle kirkebøger i hele Danmark er tilgængelige på hjemmesiden: sa.dk (Statens Arkiver). Man går ind under Købehavns Amt og finder sognet alfabetisk. Gentoftes ældste kirkebog: ”Enesteministerialbogen” går helt tilbage til 1651, dengang var sognet stort set det samme som den nuværende Gentofte Kommune. Ordrups Sogns kirkebog har sin første indførsel i 1891, Hellerup Sogn har tilsvarende i 1901, og da Skovshoved Sogn blev udskilt fra Ordrup sogn, begynder kirkebogen herfra i 1915. Maglegård Sogn blev oprettet 1. juli 1918 med dele af de tidligere Hellerup og Gentofte sogne. Senere er oprettet Vangede Sogn i 1931, Dyssegård Sogn i 1938, Jægersborg Sogn i 1941 og Helleruplund Sogn i 1949. Kirkebogsføreren har indført alle fødsler, vielser og dødsfald samtidigt med begivenheden, så kirkebøgerne må opfattes som en meget pålidelig kilde. De forskellige kirkebogsførere har forskellig tilgang til at angive dødsårsager, men alle fem sogne anfører influenza som dødsårsag. Dødsårsagerne findes angivet i detaljer i nogle af kirkebøgerne; udover sygdomme som kræft og infektionssygdomme findes der mange selvmord og ulykkestilfælde f. eks. drukning, fald fra hest, vådeskud og nedstyrtning med fly. Der er en del tilfælde af dødsfald som følge af for tidlig fødsel.

Ifølge Folketællingen 1. februar 1921 boede der i alt i Gentofte Kommune 34.451 personer. Der døde 216 personer, dvs. 0,63 %. Fordelt på sogne er det som følger:

Tabel over sognenes befolkningstal (1918) og influenzadøde (1918-1920)
Kilde: Kirkebøgerne fra de respektive sogne.

 

Tabel over dødsfald i Gentofte Kommune 1916-1922 fordelt på sogne. Desuden
influenzadødsfal i årene 1918-1920. Kilde: Kirkebøgerne fra Gentofte 1916-1922

 

Kurver over døde i alt (blå kurve) og influenzadøde (orange kurve) i Gentofte Kommune
1916-1922. Den stiplede linje angiver gennemsnittet af døde fra 1916-1922.
Kilde: Kirkebøgerne fra Gentofte 1916-1922
 

Pandemiens udvikling i Gentofte

I alt døde 216 personer i Gentofte af Den Spanske Syge i årene 1918 til 1920. Man skulle tro, at der således var en overdødelighed i de tre år pandemien ramte kommunen, men det er imidlertid ikke tilfældet. Dødstallet for alle sognene er undersøgt for årene 1916 til 1922.

 

 

Det ses, at der i 1918 er en overdødelighed på 19 personer, mens tallet for 1919 er 1 person og i 1920 54 personer.

Antallet af influenzadøde var:

1918: 115

1919: 52

1920: 49

I alt:  216 døde af influenza i årene 1918 til 1920.
(I 1921 var der et enkelt tilfælde)

 

Udbrud i Gentofte Kommune

De første udbrud af Den Spanske Syge i Gentofte Kommune kom i juli 1918, hvor der i Hellerup Sogn 17. juli døde en 29-årig kvinde, mens der i Ordrup Sogn døde en 20-årig mand 26. juli. Det er karakteristisk, at det er de mest urbaniserede dele af Gentofteområdet, der rammes først. Sygdommen kom først til Skovshoved Sogn 4. august, mens det første tilfælde i det store Gentofte Sogn, der også omfattede Jægersborg og Vangede først er 8. august. Maglegård sogn var ikke oprettet på dette tidspunkt. Sygdommen toppede i oktober og november for så at klinge helt af i april 1919. I begyndelsen af 1920 ses et ”efterskælv”, hvor 49 mennesker lokalt døde af influenza.

Oversigt over Influenzadødsfald i Gentofte 1918-1920. Tallene er opgjort for
hver måned. Kilde: Kirkebøgerne fra Gentofte 1918-1920

 

Aldersfordeling

Til forskel fra andre store epidemier ramte Den Spanske Syge som nævnt især de yngre aldersklasser. Af de 217 døde var 69 % mellem 21 og 40 år, 77 % var mellem 16 og 40 år, og gennemsnitsalderen for de influenzadøde var knap 30 år, (29,25 år). Det er helt ukarakteristisk for infektionssygdomme, at der ses en sådan aldersfordeling. Der er nogen forskel på de to køns modtagelighed overfor sygdommen, det ses at kvinder udgør 56 % af de influenzadøde. Der er ingen principielle forskelle mellem aldersfordelingen i de forskellige sogne.

 

Kurver over aldersfordelingen hos de influenzadøde i Gentofte kommune.
Kilde: Kirkebøgerne fra Gentofte 1918-1920

 

Den Spanske Syges bølger i Gentofte

De danske læger udsendte ugentligt oversigter over influenzatilfælde til embedslægen, der igen videregav oplysninger til Sundhedsstyrelsen, her findes der i alt 900.000 indberettede. Sundhedsstyrelsen skønnede på grundlag af de indsendte tal, at det virkeligt antal smittede i Danmark var omkring 1,5 million ud af en befolkning på ca. 3,1 million.

Ifølge Sundhedsstyrelsens tal var der tale om tre bølger af influenzatilfælde; disse tal omfatter altså indberettede smittede i hele landet. Sommerbølgen varede fra juli til september 1918 og ramte især kaserner og tætte bebyggelser, her var det 80.000 tilfælde dvs. 9 %. Den store bølge ramte ca. 650.000 danskere og varede fra oktober 1918 til april 1919 med 72 % af de smittede. ”Efterskælvet” kom i januar til april 1920 med 170.000 smittede, dvs. 19 % de anmeldte.

I Gentofte ses antallet af døde i kirkebøgerne, det er altså ikke det samme som de smittede i hele Danmark, men der ses en tilsvarende tendens, der kan ses tre sygdomsbølger ud af de 218 influenzadødsfald i perioden. De lokale tal er forsinkede, da de er baseret på døde og ikke smittede, som de nationale er angivet i. I sommerbølgen døde i alt 11 personer dvs. 5 %, dette tal er lavere end landsgennemsnittet af smittede, men det må nok skyldes Gentoftes relativt rurale karakter på dette tidspunkt. Den store bølge dræbte 152 personer dvs. 71 % af dødsfaldene; den toppede i oktobers anden halvdel og novembers første halvdel med hhv. 31 og 29 dødsfald. I nogle af kirkebøgerne i Gentofte fylder de influenzadøde en hel kirkebogside. Den sidste bølge efter årsskiftet 1919/1920 toppede i februars første halvdel med 26 dødsfald og 14 i anden halvdel, her var 23 % af Gentoftes influenzadødsfald.

 

Hvorfor dræber sygdommen især de unge?

Man har kendt til influenza i flere årtusinder, men normalt har sygdommen et mildt forløb, der højst varer en ubehagelig uge, denne udvikling fulgte Den Spanske Syge ikke for alle.

Influenza skyldes en virus, der overføres via dråbespredning, således at åndedrætssystemets slimhinder inficeres. For hundrede år siden kendte man ikke til virus, de var for små til, at man kunne se dem i lysmikroskopet, og man vidste ikke noget om deres virkemåde. Vi ved i dag, at virus skal trænge ind i en speciel værtscelle for at kunne overleve, her deler den sig og ødelægger cellen. Hermed bliver det muligt for bakterier at angribe det inficerede væv.

I 1918-1920 havde man ikke antibiotika til at bekæmpe bakterier. Virus kan forebygges ved vaccination. Der findes flere typer af influenzavirus benævnt A, B og C. For type A findes mange undertyper, der fortæller om tilstedeværelsen af to proteinmolekyler i virus´ kappe. Der er N (Neuramidase) og H (Hæmaglutinin). En specifik influenzavirus type A kan således betegnes H1N1 eller H5N7 alt efter hvilken proteintype, der findes. Man har fundet ud af, at sygdommen i visse tilfælde også kan overføres fra dyr til mennesker og omvendt, en sådan sygdom betegnes en zoonose.

Fugleinfluenzaen i 2003 er et eksempel på dette. Hvert år kan der forekomme nye typer af virusangreb på grund af en hyppig mutationsrate. Derudover kan alle generne fra influenza sammensættes i forskellige kombinationer, dette kan ske, hvis to virusstammer inficerer den samme vævscelle, og det kan medføre epidemier og i sjældne tilfælde pandemier. Vaccination er derfor hyppigt nødvendig, idet de hvert år kan forekomme nye typer. Man har for nyligt fundet et permafrossent lig i Alaska af en person, der var død af Den Spanske Syge. Her kunne man med sikkerhed konstatere, at sygdommen skyldtes influenza type A H1N1.

Immunsystemet er kroppens egen mulighed for at bekæmpe virus. Den Spanske Syge medførte i mange tilfælde svær lungebetændelse og blødning i lungevævet, således at den smittede kastede blodigt slim op. Man mener, at Den Spanske Syge fik så alvorligt et forløb hos yngre mennesker, fordi deres immunsystem overreagerede, således at de døde af dette. Ældre mennesker kan være immune fra tidligere epidemier, mens børn ikke har så veludviklet et immunsystem, således at begge gruppers overlevelseschancer var større.

Virkningen af Den Spanske Syge

Den Spanske Syge skabte problemer, fordi den især ramte de yngre dele af den voksne befolkning. Den efterlod mange familier uden den ene eller begge forældre, således at hjemmet manglede voksne. Sygdommen må have virket forfærdelig i samtiden, idet man ikke kunne stille noget op. Selv i vore dage 100 år efter huskes sygdommen stadig med gru. Her 100 år efter er vi ramt af coronavirus (covid 19), men langt bedre lægevidenskab og værnemidler samt ændret adfærd overfor sygdommen har i et vist omfang sinket udbredelsen Danmark. Her er det andre aldersgrupper, der bliver angrebet.

Litteraturliste:

Statistisk Årbog for København, Frederiksberg og Gentofte. 1925

Jakob Eberhardt: Verdenshistoriens største epidemier. FADL´s forlag. 2016

Hans Trier: Angst og engle. Gads forlag. 2018

Tommy Heisz: Den Spanske Syge. Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark. 2018

 

Gentofte Lolkalhistoriske forening 2020

« forrige  |   top  |   næste »

Nyt på siden

Der er kommet nye historier under Gentofte Historier.
Se Gentoftehistorier

 

 

Nyhedsbrev

Vi udsender nyhedsbreve, der husker dig på vores spændende arrangementer.
Der vil også blive udsendt nyhedsbrev, når der er andre interessante  oplysninger.

Tilmeld dig på Nyhedsbrev

 

Arrangementer

Se Arrangementer

 

Gentofte Lokalhistoriske Forening
Kasserer Niels Ulrik Kampmann Hansen tlf., 81 61 36 90
kasserer@lokalhistoriegentofte.dk
Danske bank nr. 1551- 0004487613 - CVR nr. 30400887

Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk
Login