Gentofte Lokalhistoriske Forening

Du er her:   Hjem > Gentofte Mærkedage > Mærkedage i Gentofte 2014
menulink

Mærkedage i Gentofte 2014

Mærkedage i Gentofte for 850, 350, 300, 250, 200, 150, 100 og 50 år siden

Der er i år på landsbasis rigtig mange store jubilæer, i 1814 blev grundlaget for vores skolevæsen vedtaget og vi mistede Norge, i 1864 blev vi en ren nationalstat og i 1914 overlevede Danmark som nationalstat måske takket være Københavns befæstning, som i disse år er blevet revitaliseret og gjort tilgængelig.

1164

Den første skriftlige kilde, der omtaler Gentofte (”Giafnetofth”) er allerede fra omkring 1164. Det er dog ikke Gentoftes fødselsår, men snarere Gentoftes dåbsattest, idet denne kilde beretter om, at Gentofte og Ordrup (Vangede nævnes første gang 1346, ”Wongwethe”) mageskiftes fra cistercienserklosteret i Esrum til biskop Absalon, som efterfølgende, i 1186 videregiver de to landsbyer til Roskilde bispestol.
Hvornår Esrum kloster har erhvervet landsbyerne er ikke helt klart, men det er i hvert fald før 1151, og Gentofteområdet kunne derfor være en gave fra Kong Erik Lam til det benediktinerkloster, der lå i Esrum før 1151. Derudover læser nogle historikere Saxo’s beretning om Svend Estridssøn derhen, at han kort efter 1060 gav Gentofte til bispestolen i Roskilde som sonegave.
Efterfølgende må landsbyernes så på et tidspunkt være gået tilbage til kronen. Selve navneendelsen –tofte tyder på en grundlæggelse så tidligt som år 800 (baseret på de bynavne, vikingerne gav bosættelser i England på den tid). Ordrup er en udflytterby fra Gentofte til Oren (overdrevet) og derfor senere i vikingetiden.

1664

I 1663 giver Frederik III strandskoven syd for Skovshoved til sin kammertjener Jakob Petersen i arvefæste. Denne opretter så i 1664 stedets første traktørsted og sætter dermed gang i en udvikling, der fører frem til Charlottenlunds rolle som lystskov og senere som kongebolig. Samme år udvides dyrehaven ved Charlottenlund (”den liden Dyrehauge ved Ibstrup”), (GJ 2014!).

Ibstrup Slot var under restaurering efter Karl Gustav krigene (1657-60), men umiddelbart efter krigen var det blevet bortforpagtet; det blev i 1664 ført tilbage til hoffet. Man kan spekulere over, hvorledes det var gået, hvis ikke kongehuset havde taget Ibstrup tilbage! Mon ikke kongehusets indflydelse på udvikling i Gentofte ville have været mindre?

1714

I 1714 døde dronning Charlotte Amalie (1650 – 1714, gift med Christian V)) og storkøbmanden Abraham Kløcker køber Gentoftegård (kaldet ”Dronningegården”) af boet.
Kløckers søn, Herman Kløcker opfører senere en anseelig lystgård på stedet, der med rette blev anset for en af de fornemste i hovedstadens omegn.
Landstedet blev i perioden 1770-92 ejet af kancelliråd Jens Beck og efterfølgende af svigersønnen, den senere geheimestatsminister, Ove Malling.
I Kløckers have findes en ”runesten”, som Jens Beck rejste til minde om sig selv, eller som Ove Malling rejste over svigerfaderen. Teksten på stenen (i runer!) lyder: Jens Becks Minde. Se GJ 2012/13, side 72.

1764

I 1764 kommer der en udvikling i gang under indtryk af oplysningstidens fremgang. Kongemagten initierer anlæg af nye veje under ledelse af den schweizisk fødte ingeniør Jean Marmillod (se GJ 2004), dette fører til anlæg af den snorlige Lyngbyvej, der stadig trækker spor gennem kommunen.
Samme år, 9. juni, overlades hele hovmarken til Bernstorff som hovedgårdsjord og han overtager alle bønderne som fæstere. Bernstorff bliver et gods!
Allerede 7. september indleder J. H. E. Bernstorff sine opmålinger og takseringer af landsbyjorden under Gentofte, Vangede og Ordrup med henblik på udskiftning, ophævelse af arvefæstet og udflytning af gårdene fra landsbyerne.
På kortet ser man tydeligt, at Bernstorffsvejen bruges som udskiftningsvej, mens Lyngbyvejen skærer mange af de nye ejendomsskel. Se GJ 2009/10.


 Haffners kort fra Torkel Badens bog om den Bernstorffske indretning 1765.

1814

I 1814 fik man skoleloven, som sammen med den tidligere fattiglov dannede grundlaget for oprettelsen af det kommunale styre, der netop havde disse to områder, som deres væsentligste ansvarsområder.
De allerede eksisterende fire skoler i Gentofte sogn (rytterskolerne Gjentofte og Hvidøre fra 1721/22, greveskolen i Vangede 1740 og kaserneskolen i Jægersborg fra 1795), kom i fastere rammer med en skolekommission, dog var præsten stadig formand. 
I 1814 mistede Danmark Norge; i sorg herover navngav Christopher Hedemark derfor sit nyopførte landsted Norgesminde. Dette er senere mageskiftet til Københavns Kommune.

1864

I 1864 har transportmønstret ændret sig bort fra vejene. Efter en tøvende start på Sjælland med anlæg af baner fra København først til Roskilde (1847) og senere forlænget til Korsør bliver Nordbanen anlagt i 1863. Dette medfører, at der bliver oprettet nye postsamlingssteder nær stationerne i stedet for de gamle brevsamlingssteder i Bomhusene. Således fik Hellerup postkontor 1. marts, Charlottenlund 1. juni og Gentofte 9. juni.
Denne nyordning fra 1864 på det postale område har fungeret næsten helt op til vore dage.
I 1864 skulle man også tage stilling til, hvad man skulle bruge den opkrævede krigsskat (1200 Rigsdaler) til. En afstemning fravalgte opvarmning af Gentofte Kirke, så de fleste af pengene gik i stedet til den planlagte Skovshoved Havn.

Det var også i 1864, at det nygifte prinsepar af Wales (Edward VII og Alexandra) kom på deres første besøg på Bernstorff Slot hos Christian IX (se GJ 2010/11).

Krigen i 1864 betød, at mange unge bondesønner blev indkaldt til krigstjeneste, og adskillige måtte lade livet. De er mindet i Gentofte Kirke (se GJ 2012/13 side 39).

 

 

På Bjerregården boede Niels Nielsen, og alle hans sønner blev indkaldt, så der var derfor ingen til at drive og videreføre gården (i tilfælde af, at de omkom).
Dette gik Niels Nielsen så meget på, at han, efter familiens udsagn, døde af ærgrelse. Måske var det en medvirkende årsag, at han led af en leversygdom. Alle sønner kom dog uskadte tilbage.

 

 


Mindetavle i Gentofte Kirke, foto Niels Ulrik kampmann Hansen

1914

I 1914 er befolkningsvæksten kommet til Gentofte, og sognerådet viser fremsyn, idet de af Albertis konkursbo køber de tre Ordrupgårde: Holmegård, Hyldegård og Eigård, således at udviklingen foregår under ordnede forhold. Snogegården i den vestlige del brænder, men bliver genopført (Se GJ 2001 og 2005).
En stor udfordring for Gentofte i 1914 var den private indkvartering af sikringsstyrken. Specielt i fiskerlejet Skovshoved var man nervøse over, om den skulle fortsætte til og med sommeren 1915, da det i så fald ville ødelægge skovsernes muligheder for at tjene penge på landliggerne. Desuden opsagde mange husassistenter deres stilling ved udsigten til, at husstanden skulle forøges med 3-4 voksne mandfolk!


 
Indkvartering privat. Kilde: Forstadsmuset.


Starten på første verdenskrig satte sig andre spor i kommunen. Således var der i 1914 92 tyske elever på Sct. Andreas Kollegiet, året efter var der ingen, og i 1920 måtte kommunens første og eneste katolske gymnasium lukke.

1964

I 1964 oprettedes kommunens første (og endnu eksisterende) studenterkursus på Hartmannsvej 22 i Hellerup med bygningsfællesskab med Hellerup Seminarium. Undervisningen på studenterkurset blev afviklet om eftermiddagen på både nysproglig og matematisk linje (se GJ 2000).   

« forrige  |   top  |   næste »

Nyt på siden

Der er kommet nye historier under Gentofte Historier.
Se Gentoftehistorier

 

 

Nyhedsbrev

Vi udsender nyhedsbreve, der husker dig på vores spændende arrangementer.
Der vil også blive udsendt nyhedsbrev, når der er andre interessante  oplysninger.

Tilmeld dig på Nyhedsbrev

 

Arrangementer

Se Arrangementer

 

Gentofte Lokalhistoriske Forening
Kasserer Hanne Tarp tlf., 39 65 82 85
kasserer@lokalhistoriegentofte.dk
Danske bank nr. 1551- 0004487613 - CVR nr. 30400887

Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk
Login