Gentofte Lokalhistoriske Forening

Du er her:   Hjem > Gentofte Mærkedage > Mærkedage i Gentofte 2020
menulink

Mærkedage i Gentofte 2020

1170 - for 850 år siden

Esrom Kloster og Absalon

Ca. 1170 afstår biskop Absalon til Esrum Kloster landsbyen Tømmerup i mageskifte for gods i Gentofte og Ordrup. Der står i Esrum Klosters brevbog følgende (oversat fra latin):

….. (Tømmerby har brødrene i Vor Frue i Esrum) modtaget af mine hænder ved gængs skødning og ved fuld overdragelse, idet de overdrager mig og mine efterfølgere to bol i Gentofte og en tredjedel i torpen, som kaldes Ordrup, ikke ret langt derfra.

Hvornår Esrum kloster har erhvervet disse dele af Gentofte og Ordrup fremgår ikke af brevbøgerne, så sandsynligvis er de givet til et tidligere kloster. At Gentofte er meget ældre end 1170 sandsynliggøres af, at landsbyer grundlagt af danskere i England med samme navneendelse optræder mellem år 700 og år 900. Ordrup er også omtalt i jordebøgerne i 1370 (for 650 år siden), hvor der oplyses om én gård, ejet af lensmanden på Nyborg Henneke Moltke.

 

1570 – for 450 år siden

Gentofte Kirke bliver ejet af Vartov

Gentofte kirke var ejet af Vartov Hospital fra 1570 til 1877. Eller mere korrekt, var ejet af Helligåndshuset i 1570. Huset var et hospital, der i 1530 var blevet verdsligt med betydelig rigdom efter reformationen. I 1607 flyttede hospitalet til ud til Strandvejen ved et sted som hed Vartov. Navnet Vartov stammer fra 1586, hvor kong Fredrik den 3. gjorde ophold på sin jagtgård Rosbækgård, hvor han udstedte et brev fra dette sted, som han kaldte ”Waretho” (som betyder ”Giv agt” på plattysk).

Helligaandshuset i København

 

1645 – for 375 år siden 

Folketællingerne begynder i Gentofte

Befolkningstallet i Gentofte kan følges siden 1645, hvor en såkaldt ”Kopskat” opgjorde indbyggertallet til 450 i sognet. En kopskat er en skat på hvert enkelt individ (kop er plattysk for hoved, på højtysk Kopf), dvs. den vender den tunge ende nedad, en anden mulig skat er skat på hartkorn, men det ville Rigsrådet, der bestod af adelige, ikke godtage. Ved de første egentlige folketællinger i 1769 var tallet steget til 1056 indbyggere, mens der i 1789 var1525 indbyggere. Befolkningstallet steg langsomt til omkring 1880, hvorefter der skete en voldsom vækst. Især i 1930-erne var der et voldsomt boligbyggeri samtidig med at disse nye indbyggere bidrog til de store årgange. Befolkningstallet toppede med lige knap 90.000 indbyggere i 1955. Efter 1940 blev der bygget færre boliger dels på grund af krigstidens materialemangel og dels fordi der næsten ikke var flere restarealer til rådighed. Herefter var befolkningstallet faldende i nogle årtier. Nogle mener, at det var fraværet af husassistenter, der var skyld i faldet, men det skyldes nok mest de mindre fødselsårgange og en vis ”forgubning” af Gentoftes borgere. Antallet af husassistenter opgøres ikke mere, men da det toppede i 1935, var der 6.045 i hele kommunen (nok flest i den østlige del!) Befolkningstallet har vist en stigende tendens siden 2000-årene.

 

1670– for 350 år siden 

Jægersborg Dyrehave anlægges

I 1670 blev Christian V den anden enevældige konge i Danmark, og han benyttede sig magt til den 13. juli at beordre landsbyen Stokkerup nedlagt. Han ville nemlig udvide den indhegning af Boveskoven, som hans far havde påbegyndt, og lave en stor dyrehave, velegnet til parforce jagt. Hele området på 1600 hektar blev indhegnet (det omfattede i starten også Jægersborg Hegn, først i 1832 blev området nord for Mølleåen adskilt fra dyrehaven og udlagt som fredskov). Jægersborg Dyrehave ændrede under Christian VIII status til lystskov til glæde for den almindelige befolkning.

Eric Dahlbergs samtidige kort over området med Stokkerup aftegnet

 

1770 – for 250 år siden 

Bernstorff, Bernstorffsvej og Ewald

J. H. E Bernstorff (1712-1772) var en af de mest talentfulde og samvittighedsfulde statsmænd, Danmark har set. Han var stats- og udenrigsminister samtidig med, at han gennemførte store reformer på sit gods i Gentofte. Et sidste led i disse var anlæggelsen af Bernstorffsvej i 1770, oprindelig benævnt Ordrupvejen. Umiddelbar derefter, også i 1770, blev han afskediget af Struense og forlod Danmark.

Digteren Johannes Ewald udtrykte manges sorg over denne fjernelse af en dygtig statsmand ved at skrive digtet ”Philet” samme år.

Men hist! — det store Huus — der — tæt ved hine Rader
Af Træer — der boer en Mand —
O Gud! — og hvilken! — Armods Ven og Fader,
Skiønt af saa høi en Stand! —
Han — see min Taare nu! — han er, som alle sige,
Og, som vi let kan see,
Saa stor, — saa vigtig for det hele Rige,
Som her for Bønderne —
Først, ypperst, viisest og oprigtigst i at raade
Til Landets Gavn og Lyst;
Og stor i Guds og i Monarkens Naade,
Og i de Danskes Bryst. —

Johannes Ewald sidder på Ewaldsbakken med udsigt til Bernstorff Slot
og begræder tabet af Bernstorff.

 

1795 – for 225 år siden 

Jægersborg Skole

De to rytterskoler fra 1721 og 1724 blev bygget i Gentofte kirkeby og på Hvidøre. Vangede skole er fra 1741, mens Jægersborg først fik skole i 1795. Sidstnævnte fik ikke egen bygning, men skolen blev oprettet i en tidligere jægerbolig i det sydvestlige hjørne af Thurahs jagtlænger.

Børnetallet på skolen var omkring 20 elever i alle årene. Den første lærer Poul Erslev fungerede fra skolens åbning og frem til 1849, altså i samfulde 54 år. Han efterfulgtes af en søn Caspar Erslev, der fungerede frem til 1853. Poul Erslev havde 13 børn, der alle gik i faderes skole, og tre af disse fungerede i perioder som hjælpelærer for faderen. Efter Erslev-dynastiet fungerede skiftende lærere i Jægersborg frem til skolens nedlæggelse i 1912.

 

Mitchelldynastiet kommer til Gentofte

Indvandrere var i 1700-tallet en sjældenhed i landdistrikterne. Derfor var det noget af et særsyn at en skotte Alexander Mitchell købte en byggegrund på Nebrogade og bosatte sig nær Gentofte Sø i 1795. Alexander Mitchell var født i 1755, og han indrejste til Danmark i 1780, hvor han i 1784 fik dansk borgerskab. Han var uddannet som strømpevæver, og begyndte med en enkelt medbragt vævestol udenfor Vesterport. Han var en driftig mand og pladsen nær Vesterport var for trang ligesom der manglede vand. I Gentofte voksede gesjæften til at beskæftige mange svende og lærlinge ved de efterhånden 18 væve. Alexander Mitchell havde to sønner, hvoraf den ene Charles Mitchell overtog firmaet, der fungerede frem til hans død i 1884. Bygningerne er bevarede, idet de i mange år fungerede som vaskeri, mens de nu er blevet til boliger og kontorer. Nebrostræde blev senere omdøbt til Mitchellstræde. Mitchells familiegravsted findes nordvest for Gentofte kirketårn.

 

1845 - for 175 år siden

Christian VIII på Bernstorff

I 1845 tog kong Christian VIII for første gang sommerophold på Bernstorff Palæ, som derfor skiftede navn til Bernstorff Slot. Kongen havde reddet slottet fra nedrivning i 1842 ved personligt at gå ind og købe bygningen og parken fra spekulanter.

Året før havde samme konge bestemt, at dyrehaven skulle åbnes for den almindelige befolkning og han gav den islandsk fødte Jon Hjaltelin tilladelse til at benytte det sydøstligste hjørne af dyrehaven til at oprette en kuranstalt.

Klampenborg Vandkur-, Brønd- og Søbadeanstalt åbnede i 1845. De mange bygninger, heriblandt ”cottagerne”, blev tegnet af Gottlieb Bindesbøll, og det smukke parkområde blev udformet af slotsgartnere R. Rohde. Den oprindelige tanke var, at her kunne gæsterne styrke deres helbred samtidig med, at man blev forkælet med god mad og underholdning. Det blev dog hurtigt underholdningsværdien, der tiltrak et stort antal gæster; som digteren H P Holst skrev: Kurgæster så man ingen af, Kurmagere des flere.

Kuranstalten bestod frem til 1920érne; i dag findes cottageparken og de to cottager: den røde og den gule.

 

1870 – for 150 år siden

Brevsamlingssted på Klampenborg station

Den store stigning i antallet af feriegæster til Klampenborgområdet gjorde, at der var behov for et brevsamlingssted. Det skete først i Tårbæk i 1852, men flyttedes i 1870 til Klampenborg Station. Senere, i 1898 blev den stadig eksisterende postbygning, tegnet af F. Meldahl, indviet. På højdepunktet ekspederede man 267.00 afgående og 551.000 ankommende breve, foruden 273.000 aviser, 21.000 pakker og 10.000 telegrammer. Posthuset er i dag en udflytterbørnehave, men der har også været restaurant, danseskole og jazzklub i bygningen på Peter Liepsvej.

Christian X fødes

Den 26. september 1870 blev Kronprins Frederiks søn født på Charlottenlund Slot. Han blev døbt Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm og blev i 1912 konge af Danmark under navnet Christian X. Han havde sin opvækst i Charlottenlund og var tæt knyttet til sin broder Carl, som senere blev konge af Norge under navnet Håkon VII.

 

1895 – for 125 år siden

Bellevue Telefoncentral åbner

Den første telefonabonnent i Gentofte Sogn blev tilsluttet KTAS i 1881 på centralen i Lille Kongensgade. Allerede i 1885 blev abonnenter fra Hellerup overført til den nye ØBRO central. I 1893 fik man egen Hellerup central på Carolinevej med 50 abonnenter. Efterfølgende åbnede Ordrup central i 1894, men den viste sig hurtigt at være underdimensioneret, så allerede i 1895 åbnede Bellevue Telefoncentral, som blev stedet for Gentoftes nordlige distrikter. Gentofte central fulgte efter i 1898 til betjening af de vestlige dele af sognet. To midlertidige centraler ”Kristholm” (fra 1903) og ”Ørehøj” (fra 1921) fik blot kort levetid. Hellerup central fik i 1924 nyt telefonhus på Svanemøllevej, mens Ordrup og Gentofte centraler fik nye bygninger med halvautomatik i hhv. 1929 og 1937. Bellevue Telefoncentral blev nedlagt i 1929 ved ibrugtagningen af den nye Ordrup central.

Ordrup Apotek

Dette apotek er ikke det samme som det nuværende Ordrup Apotek, men er forløberen for vore dages Charlottenlund Apotek, der åbnede i 1895. Da Ordrupvej i 1932 fik apotek på hjørnet af Skovgårdsvej og Ordrupvej måtte det kaldes for Ordrupvejs Apotek. Først i 1978 skiftede det navn til det mere mundrette Ordrup Apotek, og navnet Ordrupvejs Apotek gled ud af brug. Charlottenlund Apotek fik sin nuværende bygning i 1990, idet den gamle bygning tæt på hjørnet af Jægersborg Allé og Lindegårdsvej var nedrevet kort tid forinden.

 

1920 – for 100 år siden

Ordrup Skole opføres på Grønnevænge

Elever fra Ordrup landsby havde siden 1725 søgt til den gamle rytterskole på Hvidørepynten. I 1872 fik man egen skole på Kirkevej og i 1900 blev skolen knopskudt på nabogrunden mod Hyldegårdsvej, her blev bygget med en ny og større skolebygning, der var tegnet af arkitekt Andreas Thejll. Disse to bygninger findes stadig, men de har nu med anden anvendelse. I 1920 begyndte man forfra og byggede en stor skole på Grønnevænge. Bygningen er trelænget, og skolen fik som den første skole i Gentofte to gymnastiksale og rigtige faglokaler til realfagene. Den ny Ordrup Skole blev tegnet af arkitekt K. E. Mandrup Poulsen. Skolen er senere ud- og tilbygget.

Kommunen overtager Skovshoved havn

Før 1869 trak Skovshovedfiskerne deres både på land; ved østenstorme var det vanskeligt at benytte denne metode, således ønskede fiskerne sig en læmole. Sognerådet mente dog, at dette var en midlertidig løsning, så man fik bygget en rigtig havn. Vedligeholdelsen af denne voldte imidlertid problemer, således at kommunen måtte træde til i 1920 og overtage havnen. I 1938 blev havnen udvidet betragteligt, det var den nye kystvej, der gav anledning til nybyggeriet. Denne havn var opdelt i tre bassiner efter funktioner, således at der var lystbåde mod nord, trafikhavn centralt og fiskere mod syd. Over årene fortrængte lystbådene helt de andre funktioner, og havnens areal blev fordoblet ved udvidelsen i 2012-2016. Men havnen er stadig kommunal.

Skovshoved havn under udvidelse i 1937. Bemærk den gamle havn i midten af billedet.

Bernstorffs Division

Bernstorffs Division blev grundlagt i 1920 for Det Danske Spejderkorps troppe i Gentofteområdet. Dengang var der langt flere spejdere, men i vore dage rummer divisionen en halv snes troppe. Divisionens motto er: ”Uden Misvisning”, dette slogan er hentet fra statuen af A. P. Bernstorff, der står foran slottet i Bernstorffsparken.

 

1945 – for 75 år siden

Gentofte Børnevenner

Gentofte Børnevenner er en 75 år gammel institution, der driver forskellige institutioner for børn rundt omkring i kommunen. Ildsjælen bag Gentofte Børnevenner er Gertie Wandel (1894-1988), der var medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse og Folketingsmedlem i længere perioder.

Gertie Wandel havde stor social empati, og hun ønskede at der skulle være gode, trygge pasningsmuligheder for børn, hvis mødre af forskellige grunde skulle ud på arbejdsmarkedet. Efter 1945 blev der grundlagt vuggestuer for de mindste på Adelaide, Fuglegård og i Lundehuset samt børnehaver for de lidt større på Bavnegården, Adelaide, Jægersborg, Amtssygehuset, Æblegården og Solgården. Senere oprettede Gentofte Børnevenner en barneplejerskeuddannelse samt legestuer på Tjørnegårdsskolen, Mosegårdsskolen og Gentofte Skole. Også børn med psykiske handicaps kom under Børnevenners paraply. I vore dage findes SFO (Skolefritidsordning) under Børnevennerne og kaldes GFO (Gentoftefritidsordning). Gentofte Børnevenner har stadig stor betydning for kommunens børn og er i stadig udvikling.

 

1970 – for 50 år siden

Bellevue anlægsbro og det gamle rådhus nedrives

Disse to anlæg måtte begge lade livet i 1970. Bellevue anlægsbro var anlagt til sejlads til Klampenborg-området. Sundfarten blev udkonkurreret af moderne befordringsmidler som cykler, S-tog og privatbiler, der var ikke midler til vedligeholdelse, og da badestranden ville være bedre uden broen, blev den nedrevet.

Det gamle rådhus blev opført 1902-1903 på en hjørnegrund mellem Godthåbsvej og L. E. Bruunsvej, førstnævnte skiftede i 1913 navn til Rådhusvej. Rådhuset havde adressen Rådhusvej 36. Selv om rådhuset efter manges mening var alt for stort blev det hurtigt overhalet af udviklingen, det kunne slet ikke rumme alle de funktioner, der efterhånden kom til. Ved Maltegården brand i 1933 opstod der mulighed for at opføre et nyt tidssvarende rådhus på Bernstorffsvej omtrent midt i kommunen. Det gamle rådhus fungerede efterfølgende som domicil for Danmarks Geologiske undersøgelse og senere for Arktisk Institut. Efter nedrivningen i 1970 byggedes Elmegårdens børneinstitutioner på grunden.

 

 

1995 – for 25 år siden

Svenske Villa

Svenske Villa blev bygget på bestilling af den svenske stat og udstillet i 1888 i København på den store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling som et eksempel på klassisk svensk træbygningskunst.

Den daværende dronning Louise syntes godt om villaen, og hun købte den til opførelse i Bernstorffsparken, når udstillingen var færdig. Villaen blev brugt som gæstehus af kongefamilien indtil 1906, hvor prins Valdemar overtog den. Efter hans død i 1939 blev huset udlejet til forskellige, men stod tomt fra 1985 til 1995.

I 1995 lykkedes det ved ihærdig indsats fra frivillige og støtte fra kommunen at få genåbnet Svenske Villa, hvor der nu er såvel udstillinger og forskellige arrangementer, foruden servering.

Svenske Villa

 

 

« forrige  |   top  |   næste »

Nyt på siden

Der er kommet nye historier under Gentofte Historier.
Se Gentoftehistorier

 

 

Nyhedsbrev

Vi udsender nyhedsbreve, der husker dig på vores spændende arrangementer.
Der vil også blive udsendt nyhedsbrev, når der er andre interessante  oplysninger.

Tilmeld dig på Nyhedsbrev

 

Arrangementer

Se Arrangementer

 

Gentofte Lokalhistoriske Forening
Kasserer Hanne Tarp tlf., 39 65 82 85
kasserer@lokalhistoriegentofte.dk
Danske bank nr. 1551- 0004487613 - CVR nr. 30400887

Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk
Login