Kirkegårde i Gentofte Kommune

Kirkegården - dødens have
Enhver som aflægger besøg på en kirkegård kan ikke undgå at gribes af stilhed og af en påmindelse om, at livet nu engang er en begrænset gave. Gravmindernes indskrifter fortæller tydeligt, at for nogen blev livet langt, men for andre blev det ganske kort. En vandring rundt i "dødens have" minder den besøgende om den uafvendelige omstændighed, at alle mennesker en dag når frem til tidens grænse; - og skal dø! Måske er det dén erkendelse, som for nogle menneskers vedkommende kun betyder et meget nødtvungent besøg i kirken eller på kirkegården; altså kun når man absolut er forpligtet til det. Ellers holder man sig langt væk fra den slags!

For andre forholder det sig modsat. Minder og tanker om dén der ikke lever mere, betyder, at det, at kunne komme tilbage igen og igen og besøge graven med navnet på netop dette særlige menneske; har en betydning, som næppe kan overvurderes. Sorgen og savnet tager tid og minderne om det forgangne, erindringerne om det liv der var engang, bliver gravstedet på kirkegården derfor et sted, man vender tilbage til. Hér kan man udtrykke sin personlige sammenhørighed, sin hengivenhed og sorg på trods af dødens adskillelse.

Kirkegården fortæller lokalhistorie
En kirkegård har udover den personlige slægtsrelation også en langt bredere kulturel og historisk dimension. En kirkegård er udtryk et stykke autentisk lokalhistorie. Kirkegårdens gange og gravpladser er som et bykort med navne på de mennesker og gårde og huse, som engang var det levende fællesskab af mennesker. Gravstenenes indskrifter fortæller mange vigtige ting: navn, profession, fødselsdag, fødested og dødsdag, og ikke sjældent er der også føjet nogle ord til om vedkommendes liv og virke.

På kirkegårdene i Gentofte kommune er det ikke usædvanligt ofte at støde på et gravsted med et "kendt" navn. Det kan være en afdød politiker, erhvervsmand, skuespiller, kunstner, forfatter eller komponist. Fabrikanter, faldne frihedskæmpere, professorer og operasangere - kendte og ukendte navne side om side, sådan kan det opleves når man går rundt og ser på grevminder.

Som nabo til Gentofte kirkegård går jeg ofte selv rundt på kirkegården og ser på gravminderne. Det hører også med til et af de faste emner med konfirmanderne, at de skal en tur med rundt på hele kirkegården. Død, begravelse, bisættelse og gravskikke er et emne som børn og unge ellers ikke stifter nærmere bekendtskab med, men ved Gentofte kirke og - kirkegård findes grave og gravminder helt tilbage fra 1600-tallet og frem til i dag.

Fra bondesamfund til villaby
Det rummer altsammen en spændende historie som strækker sig fra de århundreder hvor Gentofte kun var en lille ubetydelig landsby med sin middelalderkirke og -kirkegård liggende højt som landsbyens nordligste afgrænsning, med en hovedgade (Gentoftegade) hvor alle gårdene lå side om side, og mod syd sluttede landsbyen ved torvet (det nuv. kryds Baunegårdsvej/Søgaardsvej). Men Gentofte sogn omfattede dengang også andre smålandsbyer - Vangede og Ordrup og fiskerhusene ved Skovshoved. Geografisk var sognet på størrelse med det der i dag svarer til Gentofte kommune/Gentofte Provsti. Skulle man i kirke og skulle man begrave sine døde, så var det dog Gentofte kirke og kirkegård man drog til.

Det gamle landsbymønster brydes for alvor, da A. P. Bernstorff bliver fortaler for en helt ny tankegang. I samarbejde med landmåleren Torkel Baden udarbejdes en plan for bøndergårdene i Gentofte sogn, og 1760'erne blev gårdene - i øvrigt ved lodtrækning - spredt ud på jordene, så hver gård nu kom til at ligge på sin egen jord. "Udflytningen" blev, som den første i hele kongeriget, mønster og forbillede for den proces, som alle andre landsbyer senere skulle komme til at opleve.

Navne på de gamle gårde bibeholdt man og de går igen på mange af de ældste gravsten i umiddelbar nærhed af Gentofte kirke. Mange af kommunens vejnavne vidner i øvrigt stadig om de dengang, men nu forsvundne gårde.

Den senere historie kommer til at betyde en befolkningstilvækst og en udbygning, som efterhånden sprænger alle de gamle rammer. Det gælder også kirker og kirkegårde. Den første sognedeling skete i 1891, da Ordrup sogn blev udskilt fra Gentofte (Ordrup kirke bygget i 1873), og senere fulgte så en lang række sogneudskillelser. Hele 8 gange blev der udskilt nye sogne fra Gentofte sogn - sidste gang i 1949 med Helleruplund sogn. I dag er der i alt 9 sogne og 9 kirker beliggende i det der oprindelig var Gentofte sogn.

Men også kirkegården og begravelsespladserne måtte også følge med, og trods mange udvidelser var kirkegården ved Gentofte kirke ikke stor nok. Allerede i 1892 blev Ordrup kirkegård anlagt og i 1912 blev Hellerup kirkegård indviet, og endelig i 1936 blev den sidste og største kirkegård i kommunen indviet, nemlig Mariebjerg kirkegård og Mariebjerg krematorium.

Ny bog om kirkegårdene i Gentofte
Disse fire kirkegårde i Gentofte kommune har imidlertid hver sin historie og hver sit særpræg og hver sine bevaringsværdige gravmæler. En samlet fremstilling om alle kirkegårde har ikke tidligere været tilgængelig, men nu er bogen kommet og den hilses varmt velkommen!

Lokalhistorisk forening for Gentofte Kommune har stået for udgivelse af bogen "Kirkegårdene i Gentofte" med Morten Falmer-Nielsen som forfatter. Bogen er udkommet som "Gentofte Journalen 2006".

Forfatteren, Morten Falmer-Nielsen, har et indgående og mere end 40 årigt kendskab til de fire kirkegårde i kommunen. I 1966 blev han ansat som kirkegårdsinspektør i Gentofte og siden 2000 har han virket som kirkgårdskonsulent. Morten Falmer-Nielsen har gennem årene forfattet flere mindre publikationer om Gentoftes kirkegårde, men med bogen "Kirkegårdene i Gentofte" har han for første gang fået mulighed for på tryk at videregive sin omfattende viden og indsigt.

Bogens omslag har tydelige kort og luftfotos af de fire kirkegårde og inden Morten Falmer-Nielsen tager læseren med på en grundig rundvisning fortæller han i forordet om særpræget ved de enkelte kirkegårde.
Gentofte Kirkegård, som er den mindste og ældste og som repræsenterer den gamle danske landsby-kirkegårdskultur, kalder han for "bøndernes kirkegård".
Ordrup Kirkegård kan med sin frodighed og forskellighed i gravstedsformer kaldes for "kunstnernes kirkegård".
Hellerup Kirkegård som karakteriseres af sine store familiegrave og gravmæler over kendte forretningsmænd bliver i bogen kaldt for "bedsteborgernes kirkegård".

Endelig følger Mariebjerg Kirkegård, den nyeste og den største af alle fire. Den udmærker sig som arkitekturmindesmærke ved sine helt unikke anlæg. I øvrigt blev Mariebjerg Kirkegård i arbejdet med Kulturkanonen udvalgt som en af de ti vigtigste arkitekturmindesmærker i Danmark.

Kirkegårdenes historie
I nævnte rækkefølge bliver de enkelte kirkegårde gennemgået. Tekst og billeder om hver kirkegård er trykt på sin særlige papirfarve, således at læseren undgår at sammenblande det hele. Indledningsvis giver forfatteren en grundig gennemgang kirkegårdens historie, dens anlæg og beplantningsplaner. Udvidelser er sket op til flere gange i takt med befolkningstilvæksten. Nyanlæg og tanker og overvejelser om disse i tid langstrakte anlægsprojekter, alt dette udfolder Morten Falmer-Nielsen på en let og fortællende måde.

Han afslører derved sin omfattende faglige indsigt som hortonom og en stor beundring for havearkitekt og kommunegartner G. N. Brandts (død 1945) tanker lader sig heller ikke skjule. Gudmund Nyeland Brandt har projekteret og været ophavsmand til Rosenhaven ved Hellerup havn, Ordrup Kirkegård, og ikke mindst Mariebjerg Kirkegård, som er blevet kendt og berømmet for sin alsidige landskabskunst med sine omkring 40 små kirkegårde - lige fra skovkirkegårde til kirkegårde på blomsterenge.

Bevaringsværdige grave - et stykke spændende personalhistori
Under hver enkelt kirkegård gives tillige en omfattende gennemgang af bevaringsvædige gravmæler. Disse navne og data, ofte suppleret med en række personalbiografiske oplysninger samt flotte fotos (det er faktisk svært at fotografere gravsten), gør bogen til en uundværlig ledsager, når man næste gang tager på kirkegården. Et stort arbejde med indsamling af oplysninger om kendte og ukendte afdøde gentofteborgere er gået forud for udgivelse af bogen.

Med gennemgangen af disse navngivne gravmæler bliver der derved også fortalt et stykke vigtigt lokalhistorie om en række personligheder, som vi i dag må tænke tilbage på og være en stor tak skyldig.

Varm anbefaling
Bogen "Kirkegårdene i Gentofte" fremtræder elegant og imødekommende, og illustreret med gode tegninger og et væld af fotografier fra fortid og nutid, er det en bog som på mange måder anbefaler sig selv. Et par faktuelle fejloplysninger tillige med nogle få uheldige stavefejl undervejs trækker på ingen måde ned, når jeg sluttelig vil give bogen min største anbefaling.

Leif Evald

Foreningen takker forfatteren for tilladelsen til at bringe anmeldelsen på dette sted.

Følg os på Facebook

Gentofte Lokalhistoriske Forening