Arrangementer afholdt i 2021

 

Bogreception Gentoftes Posthistorie

Ved Erland Hansen

Dato: Torsdag den 2. december kl.19:00-20.30
Mødested: Café Caféen, Vanged Bygade 45
Tilmelding: Der er ingen tilmelding

Erland Hansen har samlet den fascinerende historie om postvæsenet i Gentofte kommune gennem 250 år. Man fristes til at sige fra fødsel til død. Det er blevet til en omfangsrig bog med et væld af illustrationer, fortrinsvis ved hjælp af postkort. Og her vises både forsiden og bagsiden, så vi får et indtryk af såvel samtiden som af postvæsenets mange krinkelkroge.

Forsideillustration med postkort fra Hellerup postkontor

Forsideillustration med postkort fra Hellerup postkontor

 

Foredrag om Bakkengårdene

Ved Jan Fouchard

Dato: Onsdag den 24. november kl.16:30-18.00
Mødested: Café Caféen, Vanged Bygade 45
Tilmelding: Der er ingen tilmelding

Jan Fouchard har skrevet om sine erindringer om Bakkegårdene. Det er blevet til en spændende, personlig fortælling om, hvordan en egn skiftede ansigt. Vi følger udvik- lingen fra før landboreformerne, tiden med modstand imod disse og helt frem til vore dage.

Nordre Bakkegård øverst, Søndre Bakkegård nederst

Nordre Bakkegård øverst, Søndre Bakkegård nederst

 

Besøg på Dansk Skomuseum

Ved skomagermester Flemming Pedersen

Dato: Torsdag den 18. november kl.16.00-18.00
Mødested: Vespervej 40
Tilmelding: Der er tilmelding af hensyn til begrænset plads. Tilmelding til Niels Ulrik på telefon 81613690. Der er kun plads til 20 personer, så der gælder først til mølle princippet.

Gentofte rummer flere forskellige museer: de store kunstmuseer Ordrupgård og Øregård, derudover Experimentarium og Garderhøjfortet samt det lille specialmuseum for Brandvæsenet på Hellerupvej. Men Gentofte har også et andet lille og relativt ukendt specialmuseum: Dansk Skomuseum. Museet, som kun er åbent efter aftale, har åbnet dørene for os. Det er oprettet i 1934 i ejendommen, der ejes af Kjøbenhavns Skomagerlav. Museet viser udviklingen i teknologi og mode i sko- og støvlefremstilling med bl. a. svendestykker og ortopædiske sko. Skomuseet byder på sko i alle aldre og typer, så der er noget for enhver skofetichisist!

Billede fra foreningens hjemmeside

Billede fra foreningens hjemmeside

 

Vilvorde kursuscenter – sidste kapitel

Ved Hans-Bo Hyldig, FB Gruppen og Flemming Noes-Rasmussen,lokalhistorisk forening

Dato: Onsdag den 10. november kl.19.00-21.00
Mødested: Vilvorde kursuscenter, Vilvordevej 70
Tilmelding: Der er ingen tilmelding

Der er nu vedtaget en lokalplan for Vilvorde Kursuscenters ejendom. Vi ser tilbage og hører om historien om Havebrugshøjskolen, der blev til et moderne kursuscenter. Der vil også blive fortalt om de planer, som nu snart bliver realiseret, og der vil blive vist rundt i bygningerne. Undervejs vil der blive budt på en forfriskning.

Vilvorde Havebrugshøjskole 1950

Vilvorde Havebrugshøjskole 1950

 

Foredrag om Rytterskolernes

Ved Niels Ulrik Kampmann Hansen

Dato: Torsdag den 4. november kl.19.00-21.30
Mødested: Gentofte Sognegård, Gentoftegade 21
Tilmelding: Der er ingen tilmelding

I år fejrer vi 300 året for beslutningen om at oprette 240 rytterskoler i Danmark. Og den første var i Gentofte! Niels Ulrik har kortlagt historien om rytterskolerne og fortæller om dem i dette spændende foredrag. Naturligvis med mest fokus på de to skoler, der blev bygget i Gentofte sogn: Gentofte rytterskole og Hvidøre rytterskole.

Gentofte Rytterskole

 

Vandretur i Bernstorff Slotshave

Ved Flemming Noes-Rasmussen

Dato: Lørdag den 9. oktober kl.14.00-15.30
Mødested: Foran Bernstorff Slot
Tilmelding: Der er ingen tilmelding

Bernstorff Slotshave rummer mange spændende historiske detaljer. Vi ser på byg-ningen udefra, ser på A P Bernstorff-støtten, Den gule Villa og går en tur gennem slotshaven og ender i Rosenhaven.


Bernstorff Slotshave

 

Bogreception: Temahæfte Hellerup og Tuborg

Ved Niels Ulrik Kampmann Hansen

Dato: Torsdag den 30. september kl.16.00-18.00
Mødested: Skt. Peders Vej 2, 1. sal
Tilmelding: Der er ingen tilmelding

Foreningens to seneste temahæfter ”Hellerup – fra takstgrænsen til Charlottenlund Skov” og ”Tuborg – fra industriområde til moderne bydel” beskriver udvikling i bydelen fra oldtiden til i dag.

 Temahæfte Hellerup Temahæfte Tuborg

Temahæfterne Hellerup og Tuborg

 

Åbent hus på 'Bananfortet'

Ved Niels Ulrik Kampmann Hansen og Flemming Noes-Rasmussen

Dato: Fredag den 24. september kl.19.00-21.00
Mødested: Christianholms Fort, Hvidørevej 28
Tilmelding: Der er ingen tilmelding

De færreste har haft mulighed for at komme indenfor i den flotte røde bygning på Hvidørevej. Som et led i Gentofte natten, holder vi åbent hus i fortet. Man vil blive vist rundt og høre fortællingen om fortet, dets oprindelige formål, dets senere anvendelse som blandt andet bananmodneri og dets funktion i dag.

Christiansholm Fort Hvidørevej

Christiansholm Fort Hvidørevej

 

Slavematadoren på Bernstorff Slot

Ved kunsthistoriker Christian Claudio Apostoli

Dato: Onsdag den 15. september, kl.19:00-19:45
Mødested: Byens Hus, Hellerupvej 26
Tilmelding: Der er ingen tilmelding

Mange forbinder Bernstorff Slot i Gentofte med historien om stedets bygherre, grev J. H. E. Bernstorff, og hans indsats for bøndernes frigørelse i slutningen af 1700-tallet. Men også andre - knap så kendte historier - knytter sig til stedets til tider turbulente fortid. En af de historier, som sjældent høres, omhandler den hovedrige forretningsmand Christopher Mac Evoy; ejer af Bernstorff Slot i perioden 1817-1838 - og mere end 1.000 slavegjorte afrikanere på De Dansk Vestindiske Øer.


Historien om Mac Evoy er historien om Danmark som slavenation. Før generalforsamlingen d. 15. september, fortæller kunsthistoriker Christian Claudio Apostoli om Mac Evoys luksuriøse liv blandt dignitarer og overklassefruer i guldaldertidens København - og om de slaver, som i sidste ende tjente profitten hjem.

 Plantagearbejdere

Plantagearbejdere


Vandretur Mariebjerg Kirkegård

Ved Niels Ulrik Kampmann Hansen

Dato: Lørdag den 29. august kl. 14.00-16.00 
Mødested: P-pladsen ved Vintappergården, indkørsel Nybrovej
Tilmelding: Der er ingen tilmelding

Mariebjerg kirkegård er udnævnt til en af Danmarks ti mest betydningsfulde kunstværker. Kirkegården er anlagt efter tegninger af Gudmund Nyeland Brandt, den blev indviet i 1936. Kirkegården er anlagt på Vintappergårdens jorder. 

Kirkegården er opbygget med mange forskellige rum, der alle er omgivet af takshække. Der er to tidligere råstofgrave, der nu fungerer som urnegrave. Vi går en runde til nogle forskellige gravpladser og ser også enkelte grav-mæler for kendte personer. 

 Urnegrave Mariebjerg

Urnegrave Mariebjerg 


Åbent hus i Gentofte Gamle Vandtårn

Ved Niels Ulrik Kampmann Hansen og Flemming Noes-Rasmussen

Dato: Søndag den 13. juni kl. 10.00-13.00 
Mødested: Ræveskovvej 14
Tilmelding: Der er ingen tilmelding til dette arrangement

På Christiansø, nær Rønne og i Frederikshavn findes fæstningstårne fra den tidlige enevældes tid. På toppen af Ræveskovsbakken (37 meter over havniveau) opførte Gentofte Kommune et lignende fæstningstårn. Det havde funktion som vandtårn, men det var en pastiche af de gamle tårne. Tårnet på Ræveskovsbakken fungerede frem til 1972, hvor det blev taget ud af brug, idet Jægersborg vandtårn nær motorvejsudfletningen fra 1955 havde rigeligt med kapacitet. Før vi kommer op i tårnet, skal vi høre lidt om vandforsyningens historie i tidligere tider. Udsigten fra tårnet er formidabel, så vi håber på godt vejr.

 Gentoftes gamle vandtårn

Gentofte Gamle Vandtårn


Vandretur rundt om Hundesømosen

Ved foreningens formand Flemming Noes-Rasmussen

Dato: Lørdag den 12. juni kl. 14.00-15.30 
Mødested: Det tidligere Jægersborg Hotel, Chr. Olesen firmaet
Tilmelding: Der er ingen tilmelding

Hundesømosen kaldes også arkitektmosen, fordi en række arkitekter blev opmærksom på stedets naturskønhed og tegnede en række huse, heriblandt flere til sig selv.

 Luftfoto af Hunde Sømosen. Google Earth.

Luftfoto af Hunde Sømosen. Google Earth. 

 


Vandretur i Hellerup

Ved Niels Ulrik Kampmann Hansen

Dato: Lørdag den 12. juni kl. 10.00-11.30 
Mødested: På hjørnet af Callisensvej og Strandvejen
Tilmelding: Der er ingen tilmelding

Vi går langs Strandvejen og fortæller om nye og gamle bygninger. Turen runder pavillonerne og går via Margrethevej og kirken ad Svanemøllevej til Skt. Pedersvej, hvor turen slutter.

 Hellerupgård – derfor hedder bydelen Hellerup

Hellerupgård – derfor hedder bydelen Hellerup 

 


Vandretur i Krathuskvarteret

Ved foreningens formand Flemming Noes-Rasmussen

Dato: Fredag den 11. juni kl. 14.00-15.30 
Mødested: Skovgårdsvej 75
Tilmelding: Der er ingen tilmelding

Krathuskvarteret. Området, der afgrænses af Skovgårdsvej, Klampenborgvej, Krathusvej og Ørnekulsvej, rummer en mængde arkitekttegnede huse. Blandt andet er der 19 huse tegnet af Arne Jacobsen og 10 af Mogens Black-Petersen, foruden huse af Aage Rafn, Mogens Lassen og flere. På denne korte tur kommer vi forbi de fleste og kan følge specielt Arne Jacobsen forskellige former for modernisme.

 Krathusvej 36

Krathusvej 36

 


Vandretur i Tuborg-området

Ved Niels Ulrik Kampmann Hansen

Dato: Fredag den 11. juni kl. 10.00-11.30 
Mødested: Ved Tuborg flasken på Strandvejen
Tilmelding: Der er ingen tilmelding

Niels Ulrik, der er forfatter til temahæftet om Tuborg tager os på en tur gennem det gamle og det nye Tuborg. Vi går ad Dessaus Boulevard og ser ud over det nye Tuborg Syd, der er ved at blive bygget. Dernæst går vi langs kanalerne til mindetavlerne ved Tuborglinjen. Turen går videre til Skelstenen forbi Rosenhuset og slutter ved den gamle administrationsbygning.

 Tuborg navnet lever, selvom øllet bliver produceret i Fredericia

Tuborg navnet lever, selvom øllet bliver produceret i Fredericia

 


ArkitekTUR i Krathuskvarteret

Ved Flemming Noes-Rasmussen

Dato: Søndag den 14. marts kl. 14.00-15.30 
Mødested: Skovgårdsvej 75, parkering på Galopbanens P-plads
Tilmelding: Tillmelding på noes_rasmussen@hotmail.com

Omkring vejene Gotfred Rodes Vej, Hegelsvej og Krathusvej finder vi cirka 20 huse, tegnet af Arne Jacobsen, men også fornemme huse af Mogens Lassen, Aage Rafn, Mogens Black-Petersen og andre. Vi går en rundtur og ser disse huse og hører lidt om arkitekterne og deres tid.

 Arne Jacobsens anden bygning  i Gentofte på Krathusvej 3

Arne Jacobsens anden bygning i Gentofte på Krathusvej 3

 


Vandretur Tuborg Syd

Ved Niels Ulrik Kampmann Hansen

Dato: Søndag den 14. marts kl. 10.00-11.30 
Mødested: Ved Tuborg flasken på Strandvejen
Tilmelding: Der er tilmelding på skovmosevej26@gmail.com

Vi mødes på hjørnet af Strandvejen og Dessaus Boulevard ved foden af Tuborgflasken. Herfra går vi af Dessaus Boulevard til Hellerup skole og ser ud over byggepladsen til Strandengen med punkthusene, der er ved at blive bygget på Tuborg Syd. Vi går af Tuborg Havnepark forbi KDY til Tuborg Sundpark. Herfra går vi ad Tuborglinjen til Skelstenen på hjørnet ved Tuborgvej og Strandvejen. Hjemturen går langs Strandvejen forbi Rosenhuset til Rosbækvej, hvor turen slutter.

 Tuborgflasken

Tuborgflasken

 


ArkitekTUR i Krathuskvarteret

Ved Flemming Noes-Rasmussen

Dato: Lørdag den 13. marts kl. 14.00-15.30 
Mødested: Skovgårdsvej 75, parkering på Galopbanens P-plads
Tilmelding: Tillmelding på noes_rasmussen@hotmail.com

Omkring vejene Gotfred Rodes Vej, Hegelsvej og Krathusvej finder vi cirka 20 huse, tegnet af Arne Jacobsen, men også fornemme huse af Mogens Lassen, Aage Rafn, Mogens Black-Petersen og andre. Vi går en rundtur og ser disse huse og hører lidt om arkitekterne og deres tid.

 Arne Jacobsens eget hus på Gotfred Rodes Vej 2

Arne Jacobsens eget hus på Gotfred Rodes Vej 2

 


Vandretur i Tuborg Syd

Ved Niels Ulrik Kampmann Hansen

Dato: Lørdag den 13. marts kl. 10.00-11.30 
Mødested: Ved Tuborg flasken på Strandvejen
Tilmelding: Der er tilmelding på skovmosevej26@gmail.com

Vi mødes på hjørnet af Strandvejen og Dessaus Boulevard ved foden af Tuborgflasken. Herfra går vi af Dessaus Boulevard til Hellerup skole og ser ud over byggepladsen til Strandengen med punkthusene, der er ved at blive bygget på Tuborg Syd. Vi går af Tuborg Havnepark forbi KDY til Tuborg Sundpark. Herfra går vi ad Tuborglinjen til Skelstenen på hjørnet ved Tuborgvej og Strandvejen. Hjemturen går langs Strandvejen forbi Rosenhuset til Rosbækvej, hvor turen slutter.

 Tuborgflasken

Tuborgflasken