På denne side finder en masse forskellige mindre skrifter med udgangspunkt i Gentofte. På hver deres måde skildrer de en historie, der kan gøre dig klogere på Gentofte og lokalhistoriske begivenheder. God læselyst!
Den anden verdenskrig har sat mange typer af kulturspor i det fredelige Danmark. Mest synlige er nok de tyske bunkers ved den jyske vestkyst, mens der også findes kanonstillinger mange steder i de indre farvande, sågar på Bornholm.
Men vidste du, at der også findes tyske bunkers i Gentofte?
Lyt med på denne podcast af Nicolai Klingenberg med Niels Ulrik Kampmann Hansen og Flemming Noes-Rasmussen, hvor der dykke ned i: hvordan man i Gentofte har skabt et genkendeligt indtryk af kommunen gennem byinventaret, dvs. lygtepæle, skraldespande, vejskilte mm.
Lyt med på denne podcast, der varer ca. 24 minutter.
Man har kendt influenzasygdomme i årtusinder, og oftest har sygdommen et mildt forløb, der hyppigt er overstået på en uge. I årene 1889-1892 kom der en epidemi fra Rusland, der havde en høj dødelighed, men den indtil nu voldsomste epidemi var Den Spanske Syge, der rasede i 1. Verdenskrigs sidste år, hvor den dræbte millioner af mennesker.
Men hvordan ramte sygdommen Gentofte?
Hvornår er man rigtig skovser? Oprindeligt kunne man kun kalde sig skovser, hvis ens familie havde været fiskere gennem generationer i Skovshoved, og samtidig skulle man selv være hjemmefødt i et af fiskerhusene mellem Teglgårdsvej og Skovshovedvej. Dem kan der ikke være mange tilbage af. Men alligevel er der stadig stor identitet forbundet med at være skovser. At bo og leve i Skovhoved er for mange blevet et livsvalg og en del af ens identitet. Her fra min verden går!
I slutningen af 2.verdenskrig ankom omkring 244.000 tyske flygtninge og ca. 24.000 ”displaced persons” fra de tyske Østprovinser til Danmark med skibe. De flygtede for ikke at blive udsat for repressalier af de fremstormende russere. Tanken var oprindeligt, at de skulle landsættes i Nordtyskland, men på et tidspunkt fik den tyske ledelse øje på København og dens bagland. Fra februar 1945 blev de københavnske skoler evakueret og belagt med flygtninge, og senere kom turen til Frederiksberg og Gentofte.
Johannes Jørgensen, den danske digter, poet og journalist blev født i Svendborg den 6. november 1866. Han er kendt og berømt i vide kredse i udlandet, ikke mindst som hagiograf: han skrev anerkendte biografier over Franz af Assisi, Katharina af Siena og Birgitta af Vadstena.
Foredraget om Johannes Jørgensen og Gentofte finder du her som PDF-fil.
Historien om Jægersborg Kirke i anledning af 75-års jubilæet 2016
Allerede i 1919 blev Jægersborg kirkefond etableret, idet forhenværende stabssergent Chr. Ehlers, der var leder af soldaterhjemmet på Jægersborg kaserne, holdt søndagsskole for børn og de indsamlede 5 kroner, som han gav til præsten i Gentofte og bad ham oprette et fond. En stor del af indbyggerne i Jægersborg hørte dengang hjemme på kasernen, så det var med tanke på den kirkelige betjening af disse, at sergenten tog initiativet.
Læs historien om Jægersborg Kirke i denne pdf.
Historien om Vilvorde og landstederne
Her er fortællingen om den del af Bernstorff hovmarker, der ligger øst for den nuværende Vilvordevej. Her finder vi i dag et udbygget villakvarter og en smuk kursusejendom, ejet af Dansk Sygeplejeråd. Men historien om stedet går langt tilbage, der er spor fra både jernalder, bronzealder og stenalder tæt på.
Læs historien om Vilvorde og landstederne i denne pdf.
Historien om Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter
Kollegiet begynder i 1873. Midt i Ordrup mellem eksklusive villakvarterer og vest for Andreas Kirken ligger et stort
bygningskompleks, som de færreste ved, hvad indeholder eller kender til den spændende historie bag. En del af bygningerne hænger sammen med kirken, mens de højeste og nyeste ligger adskilt fra disse.
Læs fortællingen om Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup i denne pdf.
Læs anmeldelsen af bogen: Charlottenlund Slot, Park, Skov og Mennesker - gennem 400 år.
Anmeldelsen er skrevet af Carina Anderberg, Bibliotekar, DTU Aqua.
Frem til 1900-tallet bestod vandforsyningen i Gentofte af gadebrønde eller brønde på gårdspladserne. Tilstedeværelsen af møddingspladser og nedgravet latrin gjorde, at vandet ikke var så rent, som man kunne ønske.
I 1887 begyndte man i sognerådet at diskutere problemerne, men først da Niels Andersen i 1888 blev sognerådsformand begyndte en planlægning af en egentlig central vandforsyning og kloakering.
Vi har udarbejdet aftryk af nogle ældre topografier om Gentofte, som de er beskrevet i samtiden. De er nænsomt redigerede, men blot transskriberede fra disse sjældne værker.
Vi håber, at du har glæde af at læse om Gentofte for længe siden.
Historien om Gentofte går langt tilbage, og det er faktisk søen, der har givet navn til landsbyen Gentofte.
Denne fortælling beskriver udviklingen fra de tidligste tider til i dag. Materialet er samlet af biolog Thomas Vikstrøm og redigeringen er foretaget af cand. mag. Flemming Noes-Rasmussen. God Fornøjelse
Vi har anmeldt en ny bog om Kirkegårdene i Gentofte Kommune af Morten Falmer-Nielsen
Læs hele anmeldelsen her
En forening fødes
Lokalhistorisk Forening blev stiftet 26. april 1994 ved et møde på Gammel Hellerup Gymnasium. Forinden havde en personkreds omkring redaktør Bent Ziegler arbejdet på at få et grundlag for en sådan forening dvs. mødeprogram og vedtægter for foreningen. Der var nemlig almindelig enighed om, at Danmarks dengang syvendestørste kommune burde have en lokalhistorisk forening, der var opstået et tomrum.
Læs hele historien i denne pdf.
