1622 - for 400 år siden
Der indhegnes en dyrehave ved Skovshoved
I 1622 besluttede Christian den Fjerde, at hans dyrehave ved Rosenborg var for lille til, at man kunne drive ordentlig jagt. Han indhegnede derfor et stykke skov ved Skovshoved.
Rekonstruktion af den oprindelige indhegning. Man kan stadig se det oprindelige hegn (vold og grøft) på den del, der vender over mod Grøndalshuset mod nord.
1722 for 300 år siden
Gentofte Rytterskole ibrugtages
På Gentofte Torvs sydlige del opførtes hen over årsskiftet 1721-1722 Danmarks første rytterskole. Oprindeligt blev skolerne kaldt for Kongelige Skoler, idet det var kong Frederik IV, der tog initiativ til deres opførelse: Skolen modtog børn fra Vangede og Gentofte landsbyer. Skolen blev udvidet ad flere omgange, men i 1906 var det slut, skolehuset fungerede i et par år som filialbibliotek, men blev pietetsløst nedrevet i 1908 for at skaffe plads til Gentoftegades forlængelse mod syd til det, der senere blev til Kildegårds Plads. Man skal i vore dage til Brønshøj for at se en rytterskole, idet nordegnens rytterskoler i Hvidøre, i Lyngby og i Gladsaxe også er blevet nedrevne.
Maleri af Henrik Bunzen i 1871. Maleriet findes på Øregård Museum
1772 for 250 år siden
J.H.E. Bernstorff dør og A.P. Bernstorff kommer til Danmark
Danmarks succesfulde udenrigsminister gennem mange år dør på sit gods i Tyskland. Johan Hartwig Ernst Bernstorff blev i 1770 afskediget af Struense, men da denne faldt i unåde to år senere, kom nevøen Andreas Peter Bernstorff til Danmark og blev sin onkels afløser. Den ældre Bernstorff nåede dog at høre, at Struense blev henrettet netop for 250 år siden Til erindring om Bernstorffernes landboreformer rejstes en mindestøtte i 1783 på Lyngbyvejen, hvor den stadig står i delvis ubemærkethed på grund af Lyngbyvejens udvidelse til motorvej.
Bernstorffstøtten på Lyngbyvej
1797 for 225 år siden
A.P. Bernstorff dør
Den florissante periode går mod sin ende, ikke mindst fordi A.P. Bernstorff dør. Hans sikre styring af Danmarks udenrigspolitik gennem de komplicerede forhold under krigen mellem England og Frankrig betød stor velstand for Danmarks købmænd. Det er derfor ikke ufortjent, at man karakteriserede hans embedsførelse med ordene ”uden misvisning”.
A P Bernstorffs statue foran Bernstorff Slot. På forsiden af statuen ses en kompasrose med indskriften ”uden Misvisning”
1872 for 150 år siden
Stormflod i Skovshoved
Stormfloden den 13. november 1872 ramte især den sydlige del af Danmark. Danmarks Meteorologiske Instituts vejrberetning fortæller, at en langvarig østenvind havde stuvet store vandmængder op i den østlige Østersø, i Botniske og Finske Bugt. Den 10. november var det vindstille, men så satte det ind med en kraftig vestenvind, og vandet væltede ind over de lavtliggende områder i det sydlige Danmark. Lolland og Falster samt Ø-havet syd for Fyn blev hårdest ramt med mange strandinger, med utallige digebrud og omfattende materiel ødelæggelse af huse og marker. Også Øresund blev ramt, her steg vandet til hidtil usete højder. I Skovshoved blev huse og både knust til pindebrænde, og mange familier blev arbejds- og hjemløse. I hele Gentofte Sogn samledes penge ind til de skadelidte. Sognerådet bevilgede 300 rigsdaler af kommunekassen til de”vandlidte”, som det hed i datidens sprogbrug. I mange år gik der frasagn om denne naturkatastrofe, men i Skovshoved satte man ikke en stormflodssten, således som det ses mange steder længere syd på.
Skovshoved og Ordrup skoler
Da Rytterskolen på Hvidørepynten blev nedrevet for at skaffe plads til den bygning, der senere er blevet til Hvidøre Slot, nyopførtes to små skoler i byerne. Skolebørnene fra Skovshoved og Ordrup fik nu kortere skolevej, men det var stadig små ikke årgangsdelte skoler, der blev bygget. I Skovshoved byggede en villalignende skole på Teglgårdsvej (nu nedrevet), mens Ordrup Skole blev placeret på Kirkevej. Denne skole blev kraftigt udvidet i 1900 med bygningen til højre i 3½ etage, denne skole blev senere til Hyldegårdsskolen.
Den ældste skole i Ordrup ses til venstre
Hvidøre slot opføres
Da Hvidøre rytterskole blev nedlagt solgte Gentofte Sogneråd grunden til Frederik Christian Bruun, som opførte en stor villa stedet, som han navngav ”Hvidøre”. Bygningen har karakter af et slot, og det var da også en passende sommerbolig for Christian IX’s to døtre, der købte stedet i 1906. I 1919 blev slottet permanent bolig for prinsesse Dagmar, der jo havde måttet flygte fra Rusland. Senere ejedes stedet af Musse Scheel, men siden 1937 har det været ejet af Novo, der i dag anvender det som kursus- og konferencecenter.
Hvidøre Slot, tegnet af Johan Schrøder
1897 for 125 år siden
Renovationskørsel begynder i Gentofte
I landbosamfundet havnede alt affaldet på de private møddinger. I Skovshoved var det blevet sædvane at kaste almindeligt husholdningsaffald og indholdet af latrintønderne i Øresund. Bebyggelsesfortætningen gjorde denne praksis uholdbar og i 1897 etablerede sogneforstanderskabet en egentlig renovationskørsel, idet dagrenovation blev opsamlet i firkantede blikbeholdere med jernbånd, der blev kørt på lossepladser, mens natrenovationen blev kørt til en opsamlingsplads i Vangede, hvorfra den blev solgt til landbrugene. Denne tjans var ikke eftertragtet af gårdskarlene! I vore dage afhenter renovationsfolkene sorteret affald i plasticspande, dette køres til Vestforbrænding eller sorteres yderligere til genbrug. Natrenovation er der ikke noget, der hedder mere, vores kommune er gennemkloakeret, og alt spildevand ledes til Renseanlæg Lynetten.
Hestesporvogn på Strandvejen
Fra 1884 var der sporvejsdrift fra Trianglen på Østerbro til Klampenborg. Det var en dampsporvogn, der kørte af det lette spor med vigespor på visse steder. Denne trafik var ikke lønsom, så dampdriften på sporet ophørte i 1892. I 1897 kørte der igen sporvogne, disse blev nu trukket af heste. De gamle, tunge bivogne fra dampsporvogne blev genbrugt i halveret udgave. Heste og vogne havde udgangspunkt i remisen i Hellerup omtrent ved Rotunden i vore dage. Fra 1902 blev linjen elektrificeret og fik linjenummer 4, senere linje 14.
Hellerup Sporvej
Jernbaneulykken i Gentofte
En skøn sommersøndagsaften 11. juli 1897 var udflugtstrafikken ind mod byen under afvikling. Et forsinket lokaltog fra Holte holdt på Gentofte Station, det blev med voldsom kraft påkørt af iltoget fra Helsingør, hvor lokoføreren havde overset et signal. I lokaltoget døde 36 mennesker, mens 55 blev sårede. Det var den hidtil alvorligste jernbaneulykke i Danmark.
Den store katastrofe-Dag
Kystbanen anlægges
Da jernbanenettet nord for København blev anlagt i 1863, skulle skinnenettet forbinde Helsingør med hovedstaden. Banelinjen blev ført ad en vestlig linje over Hillerød, således at der blev anlagt stationer bl.a. i Gentofte, Lyngby og Holte. Fra Hellerup, der udelukkende blev anlagt som forgreningsstation, gik der en kort bane til Klampenborg, denne var især tænkt til udflugtstrafik om sommeren. Trafikstigningen i de følgende år viste, at der var behov for en mere direkte linje: Kystbanen. Klampenborg Station blev udvidet og på hele strækningen langs Øresundskysten byggede Statsbanerne en hel række af paladser som stationshuse. Disse var (bortset fra Kokkedal) tegnet af Heinrich Wenck, der også er mester for Københavns Hovedbanegård. Tidligere kunne kystbanetogene stoppe på egen perron på Charlottenlund Station, denne station er nu blot S-banestation. Indvielsen af Kystbanen kom til at stå noget i skygge af Gentofteulykken.
1922 for 100 år siden
Landbefæstningen nedlægges
Københavns nyere landbefæstning af beton blev opført fra 1886 til 1992 ved provisoriske midler under regeringen Estrup. Befæstningsanlægget havde kostet enorme summer, men havde udspillet sin rolle efter 1. Verdenskrigs afslutning. Som en konsekvens heraf blev Vangede batteri, Garderhøjfortet, Gjentofte og Bernstorff batterier, Ordrupkrat batterierne, Hvidørebatteri og Christiansholm Fort desarmerede og nedlagt i 1922. Men de var ikke lige sådan at fjerne, de ligger der stadig, og Garderhøjfortet er endda museum. Søbefæstningen opretholdtes endnu nogle år, Charlottenlund Fort blev nedlagt 1932.
Skovshoved Sejlklub stiftes
I den gamle Skovshoved havn var der blot få pladser til lystbåde. 25. august 1922 stiftedes en egentlig sejlklub med base i havnen. Ved havneudvidelsen i 1936 fik lystbådene rådighed over den nordlige del, og i 1942 fik man klubhuse på havnen. Disse rødmalede træbygninger blev totalrenoverede og genindviet i 2013. I mange år havde Kongelig Dansk Yachtklub sin fartøjsstation i havnen, der også er kendt for sin restaurant. Mange sejlere har gennem årene fået deres uddannelse i Skovshoved Sejlklub.
Klubstander
1947 for 75 år siden
Livgarden flytter fra Jægersborg Kaserne
Siden 1909 har Livgarden haft rekrutskole på Jægersborg. De første år boede rekrutterne i telte, men fra 1911 overnattede de i barakker. Under 1. Verdenskrig overtog sikringsstyrken disse. I mellemkrigstiden var Livgarden atter tilbage, men efter et intermezzo under krigen flyttede Livgarden i 1947 til moderne forhold i Sandholmlejren.
Adelaide børnehave og vuggestue opføres
Lyststedet Adelaide fra 18711 lå, hvor Ordrup Park findes i vore dage. (Ordrup tidligere bibliotek). I 1943 købte Gentofte Kommune landstedet og indrettede det til vuggestue og børnehave. Da landstedet blev nedrevet i 1968, blev der opført tidssvarende faciliteter nordvest for dette.
Adelaide børnehave og vuggestue
De store årgange 1942-1947
Danmark og Gentofte oplevede fra 1942 til 1947 et babyboom. I årene forud var der blot født omkring 500 børn. Gennemsnittet for årene ses herunder:
1920-1924: 540
1925-1929: 541
1930-1934: 706
1937-1941: 1054
1942-1947: 1482
1948-1952: 1171
Antallet af børnefødsler er naturligvis bestemt af kvinder i den fødedygtige alder, men studier af den aldersbetingede fertilitet viser, at det store spring i tallene hovedsageligt skyldes, at lidt ældre kvinder nu fik et ekstra barn. Myten om mørkelægning har stort set siden haft mange tilhængere, men tallene siger noget andet. De store årgange kom bag på myndighederne, man var med efterkrigstidens mangelsituation ikke gearet til øget pres på daginstitutioner og skoler, så de store årgange fik væsentlig kommunaløkonomisk betydning. De små årgange 1980-1985 påvirkede også skolerne i kommunen, ligesom der er små årgange på vej til skolesystemet i vore dage.
1972 for 50 år siden
Margrethevej omlægges
Hellerup Kirke er opført 1899-1901 på Margrethevej. Modsat de fleste kirker vender tårnet mod øst mod Strandvejen. Oprindeligt lå kirken som en ø, idet Margrethevej forløb på begge langsider af kirken. I 1972 blev vejen omlagt, således at den sydlige forgrening blev afblændet og blev til P-plads bl.a. til menighedshuset.
Udsnit af højt målebordsblad fra 1900
1997 for 25 år siden
Gentofte Politigård udbygges
På Kildegårdsvej 71 opførte en grosserer Siegumfeldt i 1914-1916 et landsted. Det blev i 1944 lejet til Statens Civile Luftværn. Fra 1949 blev det omdannet til politigård, hvor kommunens mere spredte funktioner blev samlet. Borgerbetjeningen med pas og kørekort foregik fra 1971 i nogle primitive træbarakker. Disse blev i 1997 erstattet af egentlige murstensbygninger. Allerede i 2007 flyttede politiet fra denne adresse til Ørnegårdsvej. I dag er der boliger i den tidligere politigård.
Gentofte Politigård
Charlotteklubben brænder
På Vangede Bygade 55 findes Charlotteklubben i et ældre stråtækt hus. Oprindeligt var huset bygget som skole på initiativ af greve Andreas Peter Bernstorff i 1786. Skolen blev udvidet i 1850, hvor den fik sit nuværende udseende; bygningen var i brug frem til 1886 som skole, herefter var her asyl, bolig, bibliotek og senest postkontor og kirkekontor. Det stråtækte hus brændte delvist i 1997, men blev genopført, således at husets sjæl blev bevaret.
Charlotteklubben brænder
Vi udsender nyhedsbreve, der husker dig på vores spændende arrangementer.
Der vil også blive udsendt nyhedsbrev, når der er andre interessante oplysninger.
Tilmeld dig på Nyhedsbrev
Gentofte Lokalhistoriske Forening
Kasserer Hanne Tarp
kasserer@lokalhistoriegentofte.dk
Danske bank nr. 1551- 0004487613 - CVR nr. 30400887
Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk
Login