Skovshoved
– fiskerlejet der blev mondænt

Af sognepræst ved Skovshoved kirke Marianne Telling


At være en skovser

Hvornår er man rigtig skovser? Oprindeligt kunne man kun kalde sig skovser, hvis ens familie havde været fiskere gennem generationer i Skovshoved, og samtidig skulle man selv være hjemmefødt i et af fiskerhusene mellem Teglgårdsvej og Skovshovedvej. Dem kan der ikke være mange tilbage af. Men alligevel er der stadig stor identitet forbundet med at være skovser. At bo og leve i Skovhoved er for mange blevet et livsvalg og en del af ens identitet. Her fra min verden går!


Historien går langt tilbage, og fra at have været et fattigt fiskerleje hvor indbyggerne levede af havet på godt og ondt, er Skovshoved gået igennem en forandring til det sted hvor vi nu bor – et mondænt område med smukke huse, og hvor vandet mest er til udsigt, og til sjov og leg for de mange der dyrker sport i og omkring vandet.


Gentofte Lokalhistoriske Forening har udgivet endnu et Temahæfte om et af de mange spændende områder i Gentofte kommune.  Temahæftet om Skovshoved lægger sig i forlængelse af tidligere udgivelser om Jægersborg, Det centrale Gentofte, Ordrup og Skovvejskvarteret. Det er Niels Ulrik Kampmann Hansen der står for teksten, og indsamlingen af de mange billeder fra Skovshoved før og nu. Bogen er opdelt i to geografiske områder: Fiskerlejet øst for skrænten og Området bag fiskerlejets skrænt. Denne skrænt, der blev dannet for 10.000-15.000 år siden, strækker sig helt fra Hellerup til Sjællands nordkyst, hvor den især ved Skodsborg ses tydeligt. I Skovshoved mærkes skrænten mest som en lille bakke, når man bevæger sig op i landskabet nede fra vandet.


Skovshoved nævnes første gang på skrift den 29. januar 1275 af biskoppen over Roskilde. Men der har sandsynligvis været fisket fra Skovshoved siden jægerstenalderen. Vi kender skulpturen af Skovserkonen på Gammelstrand i København, hvortil fiskerkonerne gik ind for at sælge fisk. I 1930 skete der et kraftigt fald i fiskeriet, og den sidste fisker på fuldtid, i Skovshoved, forlod erhvervet omkring 1960. Men Skovshoved er jo fuld af vidnesbyrd om et liv centreret omkring fiskeriet. Med stejlepladserne langs husene, med de små stræder ned til vandet, og med den nyeste skulptur af en fiskerpige placeret centralt ved Strandvejen, skabt af gentoftekunstneren Vivian Rose og opstillet i 2003.


Hvor det før var en blandet fornøjelse at bo i et af de små huse helt ud til vandet, udsat for vind og vejr, så er Skovshoved nu et område, der har nogle af Gentoftes højeste kvadratmeterpriser.


Skovshoved har vokseværk – ud i vandet

I 1938 blev Kystvejen anlagt, og havnen flyttet ud på den anden side af den nye vej. Selvom det skabte en del ballade blandt lodsejere med strandgrunde, så er Kystvejen jo i dag en umistelig del af landskabet, og der var allerede dengang, før anlæggelsen af Kystvejen, store trafikale problemer på Strandvejen gennem Skovshoved. Med Kystvejen fulgte havneudvidelsen i 1936-39, og siden den nyeste udvidelse der blev færdig til indvielse i 2016. Med Arne Jacobsens berømte benzintank som vartegn strækker Skovshoved havn sig langt ud i vandet og markerer en ny tid for havnen, hvad enten man kan lide det eller ej


I bogen gennemgår Niels Ulrik Kampmann Hansen en række af de berømte og bemærkelsesværdige huse der findes i Skovshoved, og bogen er rigt forsynet med billeder fra før og nu. Det er sjovt at se hvordan nogle steder ligner sig selv, og samtidig se hvordan husene og området har forandret sig. Nutiden og det historiske forbinder sig med hinanden i de mange billeder, og det er sjovt at gå på opdagelse i billederne af hvordan meget har forandret sig. Også vejene og deres historie har et afsnit – og de gårde som villa kvartererne er udsprunget omkring: Damgården, Skjoldgården og Teglgården. Vidste I f.eks. at Rosavej er Skovshoveds eneste vej med et pigenavn?


Butiksdød

Noget der virkelig har ændret sig i Skovshoved, som det også har i mange andre småbyer, er antallet af butikker. Nu findes der kun få butikker omkring Strandvejen gennem Skovshoved og vi kører alle sammen andre steder hen for at handle. I 1950´erne var der: fem købmænd, en bager, fire ismejerier, to slagtere, en farvehandle, fire grønthandlere, to fiskehandlere, to skomagere, to barberer, tre konfekturebutikker, to cykelhandlere, en Irma, et Schous sæbehus og to kiosker. Foruden elinstallatør, bank og biograf. Også på Ordrup Jagtvej, på Skovshovedvej og på Sophus Bauditzvej var der butikker.


Lyt, o lyt

Et områdes særkende består ikke kun af huse og veje, men også af lyd. Og lyd er der masser af i Skovshoved. Lyd der fortæller os hvor vi er. Havets brusen i hårdt vejr eller skibenes tuden i tåget vejr, kirkeklokkerne der ringer fra tårnet på Skovshoved kirke, lyden af fodboldstævner på banerne ved SIF, højtalerne der vidner om travløb på Charlottenlund travbane, og lyden af hestesko på de små villaveje, når kaperkuskene kører frem og tilbage fra Dyrehaven. Der er fuld af liv og foretagsomhed i Skovshoved, og det kan også høres!


Hæftet om Skovshoved kan varmt anbefales både nye og gamle skovsere, der gerne vil vide lidt mere om det område vi færdes i til daglig. Historien gemmer sig i detaljerne, og jo mere man ved, jo mere åbner området sig for den nysgerrige, for den historisk interesserede og for den der bare holder af Skovshoved.


Hæftet om Skovshoved fås i Bog og Idé på Jægersborg Allé, hos Glarmester Guhle Strandvejen 335, samt fra foreningens hjemmeside.