Vi har udarbejdet aftryk af nogle ældre topografier om Gentofte, som de er beskrevet i samtiden. De er nænsomt redigerede, men blot transskriberede fra disse sjældne værker. Vi håber, at du har glæde af at læse om Gentofte for længe siden.
God fornøjelse!
Den første egentlige topografiske beskrivelse af Danmark blev ikke trykt i samtiden og store dele gik tabt ved brande. Et mindre afsnit om Gentofte er bevaret, og heri beskrives primært Ibstrup slot og de forskellige præster. Men til sidst i det bevarede er der følgende passus om Gentoftes bønder:
Bønderne i Gjentofte har selv skrevet sig nogle Love, blandt hvilke der er den rosværdige, at hver Mand skal drage Omsorg for, at der Morgen og Aften synges Salmer og holdes Bøn i hans Hus.
Der indledes med et afsnit om Jægersborg (Tomus II):
.. som ikke var stort; men efter gammel Dags Maade ziirligt og havde et lidet Taarn med Spiir er paa nuværende Tiid intet sønerligt at mærke, siden det for et par Aars Tiid befandtes saa brøstfældigt, at det maatte afbrydes. Imidlertid findes dog paa samme Sted, i Anledning af Jagten, og de dertil henhørende Betiente, en god Deel andre Bygninger, saa den Samling af Stalde og Huse haver langt fra Anseelse af en liden Bye. Hans Excellence Ober=Jægermæsteren Geheimne=Raad Gram boet der, og næst ved findes nogle flere Sommerhuse.
Ikke langt herfra og nærmere ved Jægersborg, hvor tilforn var en Fasan=Gaard, gaver hans Excellence Hr. Geheime=Raad Baron von Bernstorff Anno 1762 udvalgt en meget behagelig Bygnings=Plads, og under Dirction af den Kongelige Bygmæster Monsr. Jardin, ladet opføre et Sommer=Huus, indvortes saa ordentligt afdelt og ziret, men udvortes af saa anseelig Architectur, at ikke mange her til Lands overgaar det, helst naar man foruden Huset og Lyst=Haven, betragter den noget tidligere anlagte Kiøken=Have, og den Fliid som der er anvendt paa at komme Naturen til Hjælp ved Kunst, saaledes at begge betimeligen kunne fembringe og føre til Fuldkommenhed de Frugter, som ellers sildig eller aldrig ville modnes i vort Lands Luft. Stedets Navn er Bernstorff.
I Tomus IV fortsættes der med en beskrivelse af Gentofte øvrige lokaliteter:
Gjentofte Sogn og Bye, 20 Gaarde og 40 Huse (Gjentofte Kirke tilhører Wartou=Hospital, og har været nogle gange annectered med Lyngbye men er nu skilt derfra. I Byen er en kostbar og anseelig Lyst=Gaard, som Skibs=Capitain Meyer, 1762, har opbygt. I samme Bye er en Lyst=Gaard af Coureer v. Tain opbygt 1771….I Byen er et Hospital til Lemmer, og en Sundheds=Kilde ved Vangede)
Hvidøre. Skoushoveds Fiskere, 42 Huse. Orderup Bye, 8 Gaarde13 Huse. Vangede Bye, 15 Gaarde og 12 Huse. Jægersborg (aftegnet i Thuras Vitruv. Tom. II pagina 108 og Atlas Danicus, Tomes II pagina 226, men nu nedbrudt. Der boer Ober=Jægermester Gram, Jæger=Mester Langen, og Jæger=Mester von Krogen). Charlottenlund (tilforn Gyldenlund, et Lyst=Slot, … har en prægtig Linde=Allee, og Skov med et à parte Lyst=Slot). Bernstorff (tilforn kaldet Fasan Gaarden, .. ligger imod Havet og har en kostbar og prægtig Hauge). Christiansholm (hvorved er et Cartun=Trykkerie, og har en skiøn grundmuret Bygning, opført af Etats=Raad Fabricius. Dertil ligger godt Korn=Land og skiønne Fiske=Damme). Seelust (en Lyst=Gaard, tilhørende Gouverneur Clausen, er en ziirlig Bygning, har en smuk Hauge, og en dejlig Prospect til Havet).
Af Gientofte Bye ere 14 Gaarde udfløttet og allerede i Stand. Af Vangede Bye er 8 Gaarde udfløttet, men 7 alene opbygt, af disse ere: Stads=Capitain Baildens Gaard (Vintappergården) anseeligt opbygt paa en planeret Plads ved Konge=Veyen og har en yndig Prospect. Hyre=Kudsk Möllers Gaard med grundmuret Stue=Huus og velbygte Udhuuse. Vognmand Peder Pedersens Gaard har og et grundmuret Stue=Huus, men kan ikke lignes med de to forrige. Af Orderup Bye ere alene to Gaarde udfløttet, de øvrige har deres Jorder ved Gaardene, siden de ligge som i en Cirkel. Byen ligger meget fornøyelig med Skov, hvorover mange fornemme Borgere fra Kiøbenhavn boe der om Sommeren.
Gientofte Sogn, hvis Kirke tilhører store Vartou-Hospital i Kiøbenhavn, har
tilforn været annekteret til Lyngbye, men Aar 1758 blev det skildt derfra. Dertil
hører Kirkebyen Gientofte, har 20 Gaarde, 40 Huse, af hvilke 14 Gaarde ere
udflyttede. I Byen er et Hospital til 10 Lemmer, som nyde hver 1 Mrk. 8 Sk.
ugentlig, hvis Fond er Blokken ved Vangedekilde og Brinkmans Kildeblok i
Dyrehaugen.
Ligeledes ere to anseelige og kostbare Lystgaarde opbygte i Byen.
Hvidøre, ved denne Landsbye har fordum ligget et kongeligt Slot, kaldet
Hvidøreslot, ikke langt fra Stranden, men er nu en Lystgaard og en privat
Eiendom uden Bøndergods. Her blev Aar 1515 Kong Kristian den Andens
Gemahlinde, Dronning Elisabeth, sat i Land og indført til Kiøbenhavn.
Skoushoved, ned ved Strandsiden, er et Fiskerleie, har 42 Huse, hvis Beboere ere Fiskere, som daglig forsyne Kiøbenhavns Borgere med Mængde af fersk Fisk, saasom: Flyndre, Torsk, Sild, Hornfisk, Makrel, som de paa Baade bringe ind til Staden.
Kristiansholm, en smuk Bygning, hvor der er anlagt et Kattuntrykkerie, beliggende ned ved Strandsiden. Seelust, en Lystgaard med en smuk Hauge, og en deilig Prospekt ud til Havet.
Følgende Lystgaarde mod Søekanten ved Landeveien til Helsingøer, nemlig: Bellevue, som har været tilforn en Trakteurgaard strax ved Indkiørselen af Dyrehaugen; Vilhelmsdahl, Konstantia, Reisersgaard eller Bonna-Æxperance, Treuensand, Mariendahl, store Tuborg, Fontenai, Lundehuus, Vibenshuus og andre mindre Lyststæder.
Ordrup har 8 Gaarde, 13 Huse, hvor to Gaarde ere udflyttede fra Fælledsskab, de øvrige have deres Jorder ved deres Gaarde, eftersom de ligge som i en Zirkel; denne Landsbye ligger meget fornøielig med Skov, hvorudover mange Familier boe der om Sommeren. Vangede har 15 Gaarde, 12 Huse, hvoraf 8 Gaarde ere udflyttede fra Fælledsskab og nogle af dem anseelig opbygte, især den ved Kongeveien, som har en yndig Prospekt.
Paa Vangede-Mark er en god Kilde, som stærk besøges St. Hansaften. De Penge, som indsamles i denne Vangede Kildes Blok tilhører, efter kongelig Reskript af 30 December 1735, Hospitalet i Gientofte.
Jægersborg var fordum et kongeligt Jagt-Lystslot i en behagelig Skovegn,
indrettet af Kong Kristian den Fierde, til at være paa for at fornøie sig med Jagten
der i Egnen; men siden blev Dyrehaugen, som ligger der ved, indrettet af Kong
Kristian den Femte efter engelsk Maade. Dette Slot havde et lidet Taarn med
Spiir. Paa denne Slotsgaard brækkede Kong Friderik den Femte sit høire Been
den 18 November Aar 1760, da han vilde stige ned af sin Hest.
For Brøstfældigheds Skyld blev dette Slot nedbrudt Aar 1761, og er ei siden blevet
opbygt igien. Den Samling af de mange Bygninger, henhørende til Jagten og alle
Jagtbetienterne, som altid boe her, tilligemed Ober-Jagtmesteren, giver Anseelse
af en liden Kiøbstæd. De mange store Alleer her omkring give en behagelig
Spadseretour.
Charlottenlund, fordum Gyldenlund kaldet, et kongeligt Lystslot, omgivet af Skove, som med sine giennemhugne Alleer tiener om Sommeren til største Fornøielse for Kiøbenhavns Indvaanere. Det ligger tæt ved Strandkanten ved Siden af Landeveien til Helsingør. Lige ud for Indkiørselen til Slottet seer man endnu Lævninger af en indpælet Broe langt ud i Søen, hvor Kong Kristian den Femtes Dronning, Charlotte Amalie steeg i Land, da hun ankom til Skibs som Prinzessebrud fra Hessenkassel til Danmark. Under denne Broe laae Kapt. John Norkroff paa Luur i en armeret Chalouppe, for at ville opsnappe Kong Kristian den Siette som Kronprinz, og derefter bortføre ham fangen, da høistbemeldte Kronprinz med faa Cavallierers Følge kom ridendes den Vei forbi. See Norkrosses Levned i 8vo.
Bernsdorf, tilforn kaldet Phasangaarden, er en Herregaard og Sommerslot nær
ved Jægersborg, nye opbygt Aar 1762, hvortil Hovmarkerne af forrige
Jægersborgslot ere henlagte, og er ziret med en overmaade kostbar og prægtig
Hauge.
Sterms beskrivelse af Gentofte sogn fra 1834 er ganske omfattende og indeholder følgende afsnit:
Charlottenlund, Jægersborg, Bernstorff, Christiansholm, Ermelund og Hellerup. Desuden afsnit om Gentofte by, Vangede by, Ordrup by og Skovshoved by. Dernæst en beskrivelse jordene, skovene, moserne og søerne.
Så følger en oversigt over veje, indbyggeantal, erhverv, skoler og gårdstørrelser. Så følger en beskrivelse af fattigvæsenet, hospitalet og præstekaldet. Herefter en gennemgang af alle større lystgårde:
Schäffergården, Bernstorff, Christiansholm, Sølyst, Bellevista, Hellerup, Lille Mariendal, Store Tuborg, Norgesminde, Store Mariendal, Gammel Vartov, Lille Tuborg, Lundegård, Rygård, Øregård, Bavnegård, Stengård, Heslegård, Maglegård, Søgård, Taffelbay, Carolinelyst, Grosserer Triers Lyststed, Marienlyst, Høghsminde, Søholm, Grosserer Staal Hagens Lyststed, Tjørnegård, Vintappergård, Lindegård, Skovgård, Ordrupsdals, Ordrupshøj, Mineslyst, Agent og grossere Buschs lyststed, Fru Kirketerps lyststed, Hovmarksgården og Strandhøj.
Der sluttes af med et afsnit om kroer, traktørsteder og fabrikker:
Jægersborg Kro, Bellevue, Ermelundshuset, Gjentofte Kro, Lundehuset, Constantia, Ordrup Kro og Skovshoved Kro. Af fabrikker omtales: Mitchels Manufaktur og Fajancefabrikken Søholm, mens grosserer Esches farveri og Marienlysts garveri omtales som nedlagte.
Gjentofte Sogn omgivet af Lyngby, Gladsaxe og Brøndshøj S., Staden Kjøbenhavns Grund og Sundet. Kirken er beliggende c. 1 Miil n. for Kjøbenhavn. Arealet, 4556 Tdr. L., hvoraf 340 Tdr. L. Skov (Charlottenlund, Ermelund, Ordrupskrat). Den vestlige Deel af Sognet har gode muldede jorder, fordetmeste med Leerunderlag, den øvrige Deel derimod sandede Jorder, hvilke dog ved Culturen ere blevet godt muldblandede. I Sognet ligger Gjentofte Sø og nogle mindre; ogsaa findes her nogle mindre Mose- og Engstrækninger, Kjøbenhavn-Frederiksborg-Vejen passerer gennem Sognet. Htk. 462 Tdr. A. og E., 6 Tdr. Skov.
I Sognet Byerne: Gjentofte, smukt beliggende ved Gjentofte Sø (Kirke, Præstegård, Skole, Hospital, Kro), Vangede (Skole), Jægersborg (Garnision for en Afdeling af Husarregimentet, Bolig for Skovrideren for 1ste Kjøbenhavnske District, Skole, flere Lyststeder, Kro), Ordrup (talrige Lyststeder, Skole, Kro), samt fiskerlejet Skovshoved med over 100 Fiskerfamilier (Kro). Endvidere ligger i Sognet: Charlottenlund, Lystslot i Skoven af samme Navn, tæt ved Sundet. Bernstorff Palais med vedliggende Park, Bernstorff Hovmarksgård, 20 Tdr. Htk, 192 Tdr. Land, letmuldede Jorder; ved Strandvejen langs Sundet talrige Lyststeder, heriblandt Gamle-Vartou, Store-Tuborg, Slukefter Kro, Avls- og Lystgårdene Hellerup og Øregaard, begge med store Parkanlæg, Lyststedeet Sølyst med en skjøn Park, Tracteurstedet Bellevue; ved Hovedlandevejen Lundehuus Kro, Lyststedet Søholm, Gaardene Bjerregaard, Kildegaard og Viintappergaarden vestlig for Hovedlandevejen Huulgaardene, og Bakkegaardene; mellem denne og Strandvejen Gaardene Lundegaaard, Rygaard, Heslegaard, Tjørnegaard, Skovgaard m. fl., Tracteurstedet Ermelund i Skoven af samme Navn, Lyststederne Ordrupshøj og Ordrupsdal m. fl., Lyst- og Avlsgaarden Christiansholm. I alt i Sognet 76 gaarde, 19 huse med Jord og c. 380 Huse uden Jord, hvordaf 71 G. og 90 Huse udenfor Byerne.
Indvaanere: 3291 (i 1801 kun 1962). Det væsentligste Erhverv i Sognet er Agerdyrkning og Quægavl, men dette antager her, ligesom i flere Sogne omkring Kjøbenhavn, en særegen Charakter derved, at det producerede Mælk og for en stor Deel også Halm og Hø afsættes til Kjøbenhavn, hvorfra igjen hentes Gjødning og Mask. Fra Skovshoved drives Fiskeri i Sundet med Drivgarn og Baad. Sild og Torsk ere her de vigtigste Fiskearter, dog fanges ogsaa Fladfisk, Makrel m. m. Fra Ordrup og Vangede afsættes Tørv til Kjøbenhavn. Ved Vintappergaarden og Høegsminde ligge betydelige Teglværker. Dyrkningen af Peberrod er ikke uvæsentlig i dette Sogn, hvor Haveculturen i det hele står temmelig højt.
Sognet ligger under Kjøbenhavns nordre Birk og nordre Lægesdistrict, og Kjøbenhavns Amtsstuedistrict; Amtets 2denBgsds. Det danner en egen Kommune. Gl.Kjøbenhavns Amts 5te Landm. Lægd. Kirken tilhører Kjøbenhavns Fattigvæsen. Sognet har 4 Skoler: i Gjentofte, Jægersborg, Vangede og Hvidøre (efter hvilken By nu kun Skolehuset og de omliggende Lyststeder benævnes). I Gjentofte Hospital hvis Pladser belægges vexelvis med fattige fra Gjentofte og Lyngby Sogne og hvoraf en Afdeling er i Lyngby, have 8 Enker Bolig, fri Brændsel og 1 Rd. om Ugen. Stiftelsen, der er opbygget af de penge der samledes i en Blok ved den for sine underkure i Begyndelsen af forrige Aarhundrede berømte Vangede Kilde (see Hofmanns samlinger af Fundatser, VII, 21), har sin Indtægt fra Stadepenge af Boderne i Dyrehaven; hvorhos der er opsparet en Capital på 37000 Rd.
Reguleringssummen for Præstekaldet er 2200 Rd. Præstegaarden har 48 Tdr. Land god Jord med 8½ Tdr. Htk. Skolelærerne have de anordningsmæssige Indtægter og desuden nogle smaa Legatportioner. Til Gjentofte Skole er henlagt 3 Tdr. Land, til Jægersborg 4½ Td., til Vangede 2 Tdr. og til Hvidøre 3 Td.
Statsskovene i Sognet under 1 Kjøbenhavnske Skovdistrikt.
Gjentofte Kirke er en rummelig og ret kjøn Korskirke. Paa Kirkegaarden hviler Gemeime-Statsminister Ove Malling (Monument med hans Portrætmedaljon). Den fortjente landoeconom Jørgen Chr. Høegh, broder til ministeren Ove Høegh-Guldberg, han var præst i Gjentofte og ligger begravet paa Kirkegaarden.
Charlottenlund, et lille Lystslot i 2 Etage, der om Sommeren beboes af Landgreven Vilhelm af Hessen og Gemalinde, Prinsesse Charlotte af Danmark, ligger i Skoven af samme navn. Denne, ligesom Slottet, kaldtes tidligere Gyldenlund (efter Statholderen Ulrich Frederik Gyldenløve), men da Slottet i 1733 ombyggedes af Prinsesse Charlotte Amalie, forandredes Navnene til de nuværende.
Jægersborg var fordum en Herregaard ved navn Ibstrup, som i det 17de aarhundrede tilhørte Familien Ulfeldt. Af denne købte Christian IV det og indrettede det til Jagtslottet Jægersborg. Dette nedbrødes i Aaret 1761, efter at Frederik V Aaret i forvejen havde faaet det Uheld ved at stige af Hesten at brække sit Been i Slottets Gaard. Nogle Bygninger benyttes endnu af Husardivisionen.
Til Jægersborg Slot hørte en Fasangaard. Denne lod den ældre Bernstorff i aaret 1765 ved den berømte Bygmester Jardin ombygge til det nuværende Bernstorff Palais. Dette ligger amphiteatralsk paa en Skraaning, som bagtil sluttes med Skov, og har en fortrinlig Udsigt til Kjøbenhavn og Sundet. Endnu i Begyndelsen af dette Aarhundred var Palaiet i den Bernstorffske Familiies besiddelse, have derefter forskellige Besiddere, blandt hvilke Gehejme-Statsminister Kaas og den engelske Rigmand Mac-Envoy, indtil det kom i Kong Kristian VIII Eje, der til sin Død beboede det en del om Sommeren. Nu ejes det af Staten, og er anviist Prinds Christian af Danmark med Gemalinde til Sommerresidents. Bernstorff Gods, der tidligere henhørte under Jægersborg, blev ved Donation- og Koncessions-Brev af 13de Juli 1761 og 2de Juli 1764 overdraget den ældre Bernstorff. All4e Godsets Beboere vare dengang, ligesom den største Deel af Bønderne i Danmark, simple Fæstere, der ydede Hoveri til Hovedgårde og hvis Jorder ikke vare udskiftede; men Bernstorff indførte Arvefæste, afskaffede Hoveriet mod en Afgift og log Jorderne udskifte. Der er til Minde herom, at Bønderne den 28de August 1783 lod sætte det af Wiedewelt udførte Monument, som endnu sees ved Hovedlandevejen mellem Kjøbenhavn og Frederiksborg.
Paa Højen hvor Hvidøre Skole nu har sin Plads laa i Middelalderen en Kongsgaard. Ved denne steg den ædle og ulykkelige Prinsesse Elisabeth af Nederlandene, Kejser Karl den Femtes Søster, i land i Aaret 1515, da hun efter en besværlig Sørejse kom til Danmark for at ægte Kong Kristian II. I denne Konges Regeringstid blev Hvidøre Kongsgaard ogsaa mærkværdig som Bolig for Dyveke og hendes Moder Sigbrit. Det synes at være nedbrudt i det 17de Aarhundrede.
Ved Gyldenlunds Strand var tidligere en Pælebro. Under denne laa den svenske Eventyrer John Norcross på Luur med en armeret Chaluppe for at opfange den daværende Kronprinds, senere Kong Christian VI. Forsøget mislykkedes som bekjendt, og Norcross maatte afsone den med livsvarigt Fængsel i Castellet ved Kjøbenhavn.
Gyldenlunds Planterigdom har været Gjenstand for en særegen Beskrivelse i et lille Skrift af Kong Christian Vs Botaniker Peder Kylling.
