Den ældste vandforsyning
Frem til 1900-tallet bestod vandforsyningen i Gentofte af gadebrønde eller brønde på gårdspladserne. Tilstedeværelsen af møddingspladser og nedgravet latrin gjorde, at vandet ikke var så rent, som man kunne ønske.
I 1887 begyndte man i sognerådet at diskutere problemerne, men først da Niels Andersen i 1888 blev sognerådsformand begyndte en planlægning af en egentlig central vandforsyning og kloakering. Sommeren 1897 var usædvanlig varm og solrig, og så skete der det, at Hellerup-områdets brønde løb helt tørre, således at beboerne måtte hente vand langvejs fra.
År 1900 åbnede Bregnegårdsværket og samtidig hermed opførtes det første vandtårn på H. A. Clausensvej nær Gentofte kirke, herfra forsynedes Hellerup, Skovshoved, Ordrup og Gentofte byer med vand; i 1902 nåede vandforsyningen til Vangede og i 1903 til Jægersborg. Vandforbruget var støt stigende, og fordobledes flere gange i løbet af de følgende år.
Befolkningstallet i kommunen var i 1901 14.470 indbyggere, frem til 1906 voksede det med 6 % om året til 20.709, derefter blev væksten langsommere (ca. 3 % pr. år) til 1911, hvor der boede 24.691 i kommunen.
Vandværket på Mantziusvej blev åbnet 1. juli 1900. Vandet ledtes hertil fra seks boringer til en samlebrønd.
Fra denne førtes vandet til et af de tre sandfiltre og herfra til Vandtårnet på H. A. Clausensvej.
Man ser røroplaget og pumpehuset med skorsten.
Gentoftes første vandtårn lå på H. A. Clausensvej på den tidligere præstegårdsjord, hvor terrænhøjden var 26 meter over havniveau.
Tårnet, der var tegnet af arkitekt Johan Schröder, var i en særegen, næsten maurisk stilart.
Vandspejlet var 50 meter over havniveau og beholdervolumen 432 m3.
Vandtårnsbygningen på Ræveskovsbakken
Ræveskovsbakken, der naturligt er 37 meter over havniveau, ligger 500 meter nordøst for Vangede landsby, på toppen opførtes i årene 1904-1905 et nyt vandtårn.
Grunden blev købt i 1904 af proprietær Fiehn fra Brogården, der lå umiddelbart syd for bakkedraget.
Tårnet blev opført i en nationalromantisk stil, der giver mindelser til det gamle krudttårn i Frederikshavn, og det blev tegnet af den i samtiden kendte arkitekt Andreas Thejll med teknisk indspark af kommuneingeniør A. V. Westergaard og i samarbejde med polyteknisk professor Ostenfeldt.
Tårnet er opført af jernbeton med en sokkel af indmurede kampesten.Det cylindriske tårn har en vandbeholder, der kan rumme lidt over 1000 m3; vandbeholderen hviler på søjler.
Over døren er ses Gentoftes (daværende) byvåben med de tre kirkeklokker, sundet og to egetræer samt årstallet 1905.
Vinduerne er små og rundbuede, og det sekstenkantede tag er dækket af røde teglsten.
Over taget findes et lille kobbertækket spir med en vindfløj. Under taget er der en udsigtsterrasse.
Siden tårnet i 1972 blev taget ud af sin tiltænkte funktion, har det stået tomt; i en periode husende det nogle kommunale arkivalier under selve vandbeholderen.
Der har været flere planer for en eventuel fremtidig anvendelse. Man havde i 2011 dels tænkt at lave en skaterbane inde i reservoiret dels at anvende de stejle vægge til klatrevægge, men ingen af disse anvendelser er blevet realiserede af økonomiske og tekniske grunde.
Det er givet, at tårnet også i fremtiden vil knejse på bakketoppen med sin flotte placering omgivet af bebyggelse og beplantning, idet det er bygningsfredet. Lokalplanen fra 1994 formulerer om tårnet, at det ønskes anvendt til andre formål; nedrivning kan ikke komme på tale, da det er en vigtig del af vores kulturhistorie.
Foreløbigt er duerne glade for tårnet, det fungerer som refugium for disse fugle!
Vandtårnet under opførelse. Man ser døromridset og granitfoden, mens flittige håndværkere er i gang rundt omkring på byggepladsen.
Vandforbruget stiger og Ermelundsværket indvies
Ermelundsværket åbnedes i 1907 nær nogle fine kildepladser i dalstrøget syd for Dyrehaven i og omkring Ermelunden.
I 1936 tog man Sjælsøværkets første etape i brug og vandet herfra blev ført langs motorvejens vestside (ligesom NESAs ledningsnet).
Kommunens indbyggertal toppede i 1952 med 89.142 indbyggere samtidig med at Tuborg øgede ølproduktionen var det nødvendigt at bygge et nyt og højere vandtårn nær Jægersborg Station.
Dette skete i 1956 og Ræveskovstårnet blev herefter taget ud af drift. Samtidigt øgedes vandindpumpningen på Sjælsøværket med en ny blok i 1962 og med et overfladevandbehandlingsanlæg fra 1970.
Ermelundsværkets maskinhal med pumper. Billedet er taget efter ombygningen i 1940, men værkets ældste dele stammer fra 1907. Det er renoveret og udvidet flere gange og Gentoftes vigtigste kildepladser ligger i Ermelunden og på Galopbanen i nærheden af værket.
Jægersborg vandtårn
Jægersborg vandtårn er opført i årene 1953-1955, og det er bygget 32 meter over havniveau, således at vandspejlet er 77 meter over havniveau.
Dette medfører således, at hele kommunen har vandtryk herunder ejendommene på Nordre Munkegårds jorder.
Det 45 meter høje, sekskantede vandtårn krones af en 3 m høj forgyldt vejrhane. Beholdervolumen er 2.000 m3.
Tårnet består af 11 etager over jorden. De to nederste er indrettet til fritidshjem, mens de otte ovenover er blevet ombygget til ungdomsboliger i moderne standard. Der er i alt 36 boliger heraf to handicapegnede. Hver lejlighed er omkring 50 m2; lejlighederne er forsynet med store udragende glaspartier, der sikrer et optimalt lysindfald.
Det er arkitektfirmaet Dorte Mandrups tegnestue, der på en heldig måde har udnyttet denne specielle bygning og har fået en speciel ”New Yorker stemning” frem i det 50 år gamle tårn, der stadig rummer op til 20.000 tons vand øverst oppe.
I perioden 1957 til 1972 fungerede Ræveskovsvandtårnet og Jægersborg sammen
Gentofte vandforsyning har siden 2009 sammen med Gladsaxe vandforsyning dannet vandselskabet ”Nordvand”.
Resumé: volume (m3) og i brug
H. A. Clausensvej 432m3 (1899-1937)
Ræveskovsvej 1044m3 (1905-1972)
Jægersborg 1400m3 (1956
Kilder:
L. Gotfredsen: Gentofte kommunestyre 1842-1942 s. 42-67 ogGentofte kommunestyre 1942-1967 s. 116-117.
Gentofte Kommune:Teknisk Forvaltning 1901-1976 s. 14-38.Billeder af den tekniske udvikling siden århundredeskiftet.
Vangede Avis:Nr. 50. Nyindretning af vandtårnet, 2007.Nr. 69. Vandet i Vangede, 2011.
